demo image
| ForsÝ­aá | ┴lit annarraá | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­á| Gestabˇkiná| Spjall |
Barnauppeldi
VÝsindi
Dulspeki
FÝkniefnamßl
Amfetamín
Forsetinn
MeskalÝn
FÝkniefnaneysla
E, kˇk & stu­
RapprÝmur Mˇra
Me­fer­arvillur
KˇkaÝn
Sterkari efni?
Kannabisefni
Hamplygar
Hass & heilsa
L÷glei­ing
Vandi fÝknˇ
Dˇpsirkusinn
Sßlhrifalyf
Milton Friedman
"H÷r­u efnin"
Gy­jan MarÝ˙ana
MannfrŠ­i
Nř÷ld
Vi­t÷l
Ůjˇ­mßl
A­sent efni
A - fyrir amfetamÝn

AmfetamÝn tilheyrir ■eim hˇpi ˇl÷glegra vÝmuefna sem k÷llu­ eru syn■etÝsk. HŠgt er a­ b˙a ■a­ til ß rannsˇknarstofu e­a Ý efnaverksmi­ju ßn nokkurs a­gangs a­ lÝfrŠnu hrßefni, ˇlÝkt til dŠmis kˇkaÝni og ˇpÝumefnum sem unnin eru ˙r pl÷ntum. AmfetamÝn var fyrst samtengt ßri­ 1887 Ý tengslum vi­ rannsˇknir ß efedrÝni en notkun ■ess til lŠkninga byrja­i ekki fyrr en ßri­ 1932 ■egar ■a­ var selt undir v÷ruheitinu benzedrÝn Ý nef˙­um e­a inn÷ndunarstautum gegn andarteppu og heymŠ­i. Fljˇtlega fˇru lŠknar einnig a­ ßvÝsa ■vÝ Ý t÷flum gegn řmsum og ˇlÝkum sj˙kdˇmum eins og drˇmasřki, sem veldur ■vÝ a­ fˇlk sofnar vi­ ˇe­lilegar a­stŠ­ur, flogaveiki, parkinson-sj˙kdˇmi og sjˇveiki. Ůa­ var einnig gefi­ b÷rnum me­ athyglisbrest og ofvirkni. AmfetamÝn ■ˇtti lÝka frßbŠrt megrunar- og v÷kulyf auk ■ess a­ vera miki­ nota­ vi­ ge­deyf­ og framtaksleysi.

Neysla amfetamÝns me­al stjˇrnmßlamanna og listamanna er vel ■ekkt fyrirbŠri ...

═ bˇk sinni ┌r handra­a Ëlafs landlŠknis fjallar Ëlafur Ëlafsson fyrrverandi landlŠknir um neyslu amfetamÝns sem hann segir hafa veri­ ,,teki­ af skrß ■ˇ a­ Ý reynd vŠri um ßgŠtt lyf a­ rŠ­a". Ůar segir m.a.: ,,╔g man eftir einni af ßstsŠlustu leikkonum okkar sem kom til mÝn og sag­ist ekki ■ora inn ß svi­i­ nema a­ h˙n tŠki fimm milligr÷mm af amfetamÝni ß­ur. ╔g gaf henni lyfi­ og h˙n vann hvern leiksigurinn af ÷­rum. Lyfi­ var lÝkt og hŠkja. Leikkonan lif­i hress og f÷gur langa Švidaga." Ëlafur skřrir einnig frß amfetamÝnneyslu Afdolf Hitlers, Winston Churchills og John F. Kennedys. Hann segir a­ Churchill hafi fengi­ sÚr ■rjßtÝu til fj÷rutÝu milligr÷mm af amfetamÝni, einkum metamfetamÝni, ß morgnana ,,til ■ess a­ komast ß skei­". EinkalŠknir Kennedys, Max Jacobson, sem nefndur var ,,dr. Feelgood" gaf forsetanum og eiginkonu hans Jackie Kennedy reglulega sterkar amfetamÝnsprautur undir h˙­. Jacobson vitja­i Kennedys daglega og gaf honum stˇra skammta af amfetamÝni, vÝtamÝni og sterum.

═ heimsstyrj÷ldinni sÝ­ari var gÝfurlegt magn af amfetamÝni framleitt Ý Japan, BandarÝkjunum, Bretlandi og Ůřskalandi svo hermenn og almennir borgarar gŠtu yfirunni­ ■reytu og vi­haldi­ ßrvekni sinni. S÷mu s÷gu er a­ segja af amfetamÝnneyslu bandarÝskra hermanna Ý styrj÷ldum Ý Kˇreu og VÝetnam ß tÝmum kalda strÝ­sins. ┴rin 1966-1969, ■egar VÝetnamstrÝ­i­ var Ý algleymingi, ˙tvegu­u bandarÝsk stjˇrnv÷ld herm÷nnum sÝnum rÝflega 150 milljˇnir taflna af amfetamÝni. BandarÝski flugherinn hefur nota­ amfetamÝn Ý ÷llum strÝ­sa­ger­um BandarÝkjamanna sÝ­astli­in sextÝu ßr, n˙ sÝ­ast Ý ═rak og Afganistan.

Notagildi amfetamÝns

Ůa­ er lřsandi dŠmi um tvÝskinnung bandarÝskra stjˇrnvalda Ý fÝkniefnamßlum að á me­an ■au l÷gsŠkja almenna borgara fyrir amfetamÝnneyslu, verja ■au hviklaust rÚtt sinn til a­ skylda hermenn sÝna til neyslunnar. Ůetta makalausa si­fer­i kom fram Ý rÚttarh÷ldum yfir tveimur bandarÝskum orrustuflugm÷nnum ßri­ 2003. Ůeir h÷f­u fyrir mist÷k varpa­ sprengjum ß kanadÝska starfsbrŠ­ur sÝna vi­ herna­ara­ger­ir Ý Afganistan undir ßhrifum amfetamÝns sem flugherinn ˙tvega­i ■eim og skylda­i til a­ nota vi­ st÷rf ■eirra. Almennum borgurum Ý BandarÝkjunum er sem sÚ refsa­ fyrir a­ stjˇrna vÚlkn˙num ÷kutŠkjum undir ßhrifum amfetamÝns ß me­an herflugm÷nnum sama lands er helst ekki hleypt upp Ý orrustu■otur ß ßtakasvŠ­um nema undir ßhrifum lyfsins. Flugmenn BandarÝkjahers geta beinlÝnis ßtt ß hŠttu a­ vera banna­ a­ taka ■ßtt Ý herna­ara­ger­um neiti ■eir a­ nota amfetamÝn! ,,Vi­ h÷fum aldrei ßtt Ý vandrŠ­um me­ amfetamÝn ■au sextÝu ßr sem flugherinn hefur nota­ ■a­ sem v÷kulyf,"1 sag­i herlŠknir bandarÝska flughersins vi­ rÚttarh÷ldin. Hann sag­i ■a­ gott lyf sem kŠmi a­ miklu gagni og fleiri slys hef­u or­i­ vegna ■reytu hermanna en nokkurn tÝmann vegna neyslu ■eirra ß amfetamÝni.

,,Vi­ h÷fum aldrei ßtt Ý vandrŠ­um me­ ■a­," sag­i herlŠknir bandarÝska flughersins um amfetamín árið 2003. Hann sag­i ■a­ gott vökulyf sem hefði reynst BandarÝkjaher vel undanfarin sextíu ár."

Notkun amfetamÝns fylgir viss vellÝ­unarkennd, neytendum finnst ■eir vera betur vakandi, hafa meira ˙thald, snerpu og ■or til framkvŠmda. Fyrir viki­ var nokku­ um a­ amfetamÝn og skyld en ÷flugri lyf ß bor­ vi­ dexamfetamÝn (dexedrÝn) og metamfetamÝn (me■edrÝn) vŠru eftirsˇttir vÝmugjafar. Ţmsir framßmenn Ý samfÚlaginu notu­u ■a­, svo sem listamenn, skemmtikraftar og stjˇrnmßlamenn. Ůß fengu st˙dentar amfetamÝnt÷flur hjß lŠknum til a­ halda sÚr vakandi vi­ prˇflestur. NŠturver­ir og v÷ruflutningabÝlstjˇrar sem ■urftu a­ aka langar vegalengdir notu­u ■a­ einnig sem v÷kulyf. Ůetta ■ˇtti ekki frÚttnŠmt enda yfirleitt um tÝmabundna neyslu a­ rŠ­a. Fram ß sj÷unda ßratug sÝ­ustu aldar t÷ldu flestir a­ lŠknar Šttu a­ fß a­ ßvÝsa ÷rvandi lyfjum ef ■eir ßlitu skjˇlstŠ­inga sÝna ■urfa ■ess me­.2

Neysla amfetamÝns Ý SvÝ■jˇ­ ßri­ 1942

Ůa­ kom Ý hlut SvÝa a­ hafa forg÷ngu um a­ gera amfetamÝn a­ bannv÷ru. Ůa­ var fyrst sett ß lyfjamarka­ Ý SvÝ■jˇ­ ßri­ 1939 og a­gangur a­ efninu var frjßls, hŠgt var a­ kaupa amfetamÝnt÷flur ß vŠgu ver­i ßn lyfse­ils Ý apˇtekum eins og magnřl n˙ ß d÷gum. ┴ri sÝ­ar ßkvß­u sŠnsk stjˇrnv÷ld a­ lyfsalar mŠttu ekki selja amfetamÝn ßn skriflegra fyrirmŠla lŠknis, ■rßtt fyrir a­ vi­skipti me­ ■a­ hafi ekki veri­ mikil. SŠnskir lŠknar vir­ast greinilega hafa tali­ lyfi­ gagnlegt ■vÝ ßri­ 1942 ßvÝsu­u ■eir sex milljˇnum skammta af amfetamÝni til um ■a­ bil ■riggja prˇsenta ■jˇ­arinnar. T÷lfrŠ­i um amfetamÝnneyslu SvÝa sřnir a­ flestir neytendur notu­u lyfi­ skynsamlega og Ý hˇfi. Neysla amfetamÝns Ý SvÝ■jˇ­ ßri­ 1942 var ■essi samkvŠmt ßvÝsunum lŠkna:

Fj÷ldi neytenda TÝ­ni og magn neyslu % af fj÷lda neytenda Tegund neyslu
140.000 4 t÷flur e­a fŠrri ß ßri 67,6% Alger hˇfneysla
60.000 5 sinnum ß ßri til tvisvar Ý mßnu­i 29% Hˇfneysla - tÝmabundi­ ßlag/ vanlÝ­an
4.000 Einu sinni Ý viku, stundum meira en 1 tafla Ý einu 1,9% Helgarneysla - skemmtanahald
3.000 Nokkrum sinnum Ý viku, allt upp Ý 5 til 10 t÷flur Ý einu 1,4% Regluleg neysla - ß m÷rkum misnotkunar
200 10 til 100 t÷flur, meira e­a minna daglega 0,1% Misnotkun - ofneysla
Samtals:
207.200
_____________________ 100% _____________________

Heimild: Edward M. Brecher: ,,The Swedish Experience", sami (ritstj.): The Consumers Union Report - Licit and Illicit Drugs. (1972), kafli 39. Brecher byggir ß grein L. Goldberg: ,,Drug Abuse in Sweden (II)" Ý United Nations Bulletin on Narcotics, 1:1, (1968), bls. 9-36.

,,Ůessar t÷lur benda til ■ess a­ ■egar lŠknar ßvÝsa amfetamÝni Ý t÷fluformi sem framleitt er Ý st÷­lu­um sk÷mmtum undir gŠ­aeftirliti lyfjafyrirtŠkja, ■ß sÚ hŠtta ß misnotkun ˇveruleg."

Ůessar t÷lur benda til ■ess a­ ■egar lŠknar ßvÝsa amfetamÝni Ý t÷fluformi sem framleitt er Ý st÷­lu­um sk÷mmtum undir gŠ­aeftirliti lyfjafyrirtŠkja sÚ hŠtta ß vanabindingu og misnotkun ˇveruleg. Jafnvel ■ˇtt str÷ngustu flokkunarkr÷fum h÷r­ustu bannsinna sÚ fylgt er hlutfall neytenda sem misnota efni­ undir ■remur og hßlfu prˇsenti og raunveruleg misnotkun er undir tveimur prˇsentum. Ătla mŠtti a­ sŠnsk stjˇrnv÷ld hef­u veri­ nokku­ sßtt vi­ st÷­u mßla, misnotkun amfetamÝns undir vi­rß­anlegum m÷rkum og ■vÝ engin ßstŠ­a til a­ grÝpa Ý taumana. En ■a­ var ÷­ru nŠr. Rß­amenn ger­u ekki a­eins ˇraunhŠfar kr÷fur til neytenda heldur ofmßtu ■eir eigin hŠfni og rß­snilld. Ůeir vildu ,,˙trřma allri misnotkun amfetamÝns" og gripu til ˙rrŠ­a sem ßttu eftir a­ auka umfang vandans.

Axarskaft SvÝa

Stjˇrnvaldsa­ger­ir sŠnskra rß­amanna gera illt verra

┴­ur en sŠnskir rß­amenn ßkvß­u a­ upprŠta meinta misnotkun nokkur hundru­ einstaklinga ß amfetamÝni me­ l÷gbanni og tilheyrandi a­ger­um, sem nß­u til allra neytenda, gßtu ■eir gert kr÷fur um a­ ß umb˙­um lyfsins kŠmu fram upplřsingar um innihald, styrkleika, notkunarreglur og aflei­ingar misnotkunar; beitt ver­lagsßkvŠ­um og haft gott eftirlit me­ framlei­slu ■ess og dreifingu. N˙ var ■etta allt třnt og tr÷llum gefi­. Undirheimamarka­urinn og ■eir sem hÚldu ■ar um taumana rÚ­u or­i­ fer­inni. ═ nˇvember ßri­ 1968 ■egar ■ingmenn ,,b÷nnu­u" amfetamÝn var hŠgt a­ kaupa ■a­ ß svarta marka­num Ý SvÝ■jˇ­ ßsamt dexamfetamÝni, metamfetamÝni, prel˙dÝni, rÝtalÝni og řmsum tegundum af megrunarlyfjum eins og til dŠmis tepanÝli. LŠknar e­a lyfsalar, hva­ ■ß heldur rÝkisstjˇrnin, sveitarstjˇrnir e­a embŠttismenn ■eirra, h÷f­u ekkert lengur me­ mßli­ a­ gera.

┴ri­ 1944 var vi­v÷run dreift til allra starfandi lŠkna ■ar sem ■eir voru minntir ß m÷gulega ska­semi lyfsins og hvattir til a­ draga ˙r ßvÝsunum ß amfetamÝn. Sama ßr sam■ykkti sŠnska ■ingi­ l÷g sem ger­u lŠknum erfi­ara um vik a­ ßvÝsa amfetamÝni handa sj˙klingum. Ůessar nřju h÷mlur virtust skila ßrangri fyrstu ßrin ■vÝ l÷gleg sala ß amfetamÝni til almennings minnka­i um helming. Aukaverkanir af inngripi stjˇrnvalda s÷g­u ■ˇ fljˇtlega til sÝn. Ăsilegar a­varanir Ý fj÷lmi­lum um ,,ˇtr˙leg ßhrif" amfetamÝns - umfj÷llunarmßti sem telja ver­ur fastan fylgifisk bannsetningar - ur­u til ■ess a­ fˇlk sem aldrei haf­i heyrt ■a­ nefnt fÚkk ßhuga ß lyfinu, einkum ungmenni sem hˇfu a­ neyta ■ess Ý rÝkari mŠli. L÷glegt a­gengi a­ amfetamÝni og ÷­rum ÷rvandi lyfjum haf­i versna­ til muna og ver­ ß ■eim a­ sama skapi hŠkka­. ŮvÝ byrju­u neytendur a­ gera tilraunir me­ a­ sj˙ga ■a­ Ý nefi­ og jafnvel sprauta ■vÝ Ý Š­. Ůannig vildu ■eir nřta betur ■a­ litla magn sem ■eir h÷f­u keypt dřrum dˇmum. Ůessi neyslumßti getur ■ˇ valdi­ ■vÝ a­ fÝkn Ý lyfi­ myndast stundum fyrr en ella og ver­ur oft meiri, einkum hjß sprautuneytendum.

┴liti­ er a­ sprautuneyslu amfetamÝns hafi fyrst or­i­ vart Ý SvÝ■jˇ­ upp ˙r 1950, tŠpum ßratug eftir a­ stjˇrnv÷ld tˇku a­ takmarka a­gengi a­ ■vÝ. Nokkru sÝ­ar fˇr a­ bera ß glŠpum tengdum amfetamÝnfÝkn sem ■ekktust ekki ß­ur, eins og innbrotum Ý lyfjaverslanir, f÷lsun lyfse­la og au­gunarbrotum sem mi­u­u a­ ■vÝ a­ ˙tvega fÝklum lyf sem ■eir gßtu ekki lengur fengi­ me­ l÷gmŠtum hŠtti. Ůß haf­i a­ sjßlfs÷g­u ■egar or­i­ til blˇmlegur svartamarka­ur me­ amfetamÝn og ÷nnur ÷rvandi lyf sem glŠpahringir smyglu­u til landsins, ■ynntu ˙t me­ Ýbl÷ndunarefnum, og seldu sÝ­an ß uppsprengdu ver­i. Handrukkarar gengu Ý skrokk ß neytendum sem stˇ­u ekki Ý skilum og komu Ý sta­ l÷gmanna vi­ innheimtua­ger­ir, enda vildu s÷lumenn amfetamÝns gŠta hagsmuna sinna engu sÝ­ur en a­rir kaupsřslumenn.

Ůrßtt fyrir tilraunir yfirvalda til a­ sporna vi­ innflutningi ß amfetamÝni jˇkst smygl til landsins ßrlega. Fram var komin heil atvinnugrein og nř starfsstÚtt sem laut hvorki l÷gum og reglum samfÚlagsins nÚ almennu vi­skiptasi­fer­i: FÝkniefnasalar er verslu­u me­ varning sem ■eir greiddu hvorki skatta nÚ ÷nnur opinber gj÷ld af. Dagbl÷­ hÚldu uppteknum hŠtti og birtu ekki a­rar frÚttir af amfetamÝnvandanum en Šsilegar upphrˇpanir. Ůau sßu ■annig samviskusamlega um a­ auglřsa v÷runa me­ reglulegu millibili, innflutningsa­ilum og s÷lum÷nnum algj÷rlega a­ kostna­arlausu. ═ andr˙mslofti pˇlitÝsks rÚtttr˙na­ar var ekki plßss Ý fj÷lmi­lum fyrir dřpri rřni Ý, e­a greiningu ß, stefnu stjˇrnvalda e­a orsakir vandans. Jafnvel virtir frŠ­imenn ß svi­i vÝmuefnamßla ger­u litlar tilraunir til slÝkrar greiningar Ý umfj÷llun sinni um ■essa ■rˇun, heldur lÚtu sÚr nŠgja a­ lřsa vandanum af nßkvŠmni og gera grein fyrir vi­br÷g­um stjˇrnvalda.3

┴ri­ 1955 var megrunarlyfi­ prel˙dÝn (fenmetrazÝn) sett ß marka­ Ý SvÝ■jˇ­. Neytendur amfetamÝns ßttu­u sig fljˇtlega ß ■vÝ a­ ■etta nřja lyf haf­i ßmˇta verkun. Prel˙dÝn naut strax mikilla vinsŠlda og margir neytendur tˇku ■a­ jafnvel fram yfir amfetamÝn, enda l÷glegt efni. N˙ vissu ■eir a­ minnsta kosti hva­ ■eir voru a­ fß Ý hendurnar. ═ sta­ ■ess a­ slaka a­eins ß klˇnni og taka mi­ af reynslu fyrri ßra ßkvß­u sŠnsk stjˇrnv÷ld a­ setja s÷mu takmarkanir ß ˙thlutun prel˙dÝns og giltu um amfetamÝn, morfÝn og herˇÝn. SÚrstakur rÝkissaksˇknari var jafnframt skipa­ur til a­ bera fram kŠrur Ý fÝkniefnamßlum. Aflei­ingarnar voru fyrirsjßanlegar. GlŠpamenn sßu sÚr leik ß bor­i og hˇfu n˙ a­ flytja prel˙dÝn til landsins Ý miklum mŠli. Upphaflega smyglu­u ■eir ■vÝ frß Ůřskalandi ■ar sem engar h÷mlur voru ß s÷lu ■ess. Me­ ■vÝ a­ beita Ůjˇ­verja efnahagslegum og stjˇrnmßlalegum ■rřstingi tˇkst SvÝum a­ skr˙fa fyrir innflutning ■a­an en ■ß fˇru fÝkniefnasalar a­ smygla prel˙dÝni frß Spßni, ■vÝ nŠst BelgÝu, sÝ­an ═talÝu og Ý framhaldi af ■vÝ frß řmsum ÷­rum l÷ndum.

15 tegundir af amfetamÝnt÷flum og ÷rvandi lyfjum

Fimmtßn afbrig­i af l÷glegum amfetamÝnt÷flum og ÷­rum ÷rvandi lyfjum lyfjafyrirtŠkja. Vi­urkennt er a­ misnotkun amfetamÝns - stˇrir skammtar og langvarandi neysla sem gengur Ý berh÷gg vi­ fyrirmŠli lŠkna - veldur frßhv÷rfum eins og svefntruflunum, lystarleysi, ■unglyndi og Ý sumum tilvikum ofsˇknarkennd og ofbeldishneig­. Ůeir sem misnota amfetamÝn eru ■ˇ a­eins ÷rlÝti­ brot ■eirra sem njˇta gˇ­s af lyfinu. Hjßverkanir eru af ÷llum lyfjum sem notu­ eru til lŠkninga og eru ■Šr best me­h÷ndla­ar af lŠknum e­a ÷­ru fagfˇlki heilbrig­isstÚtta. Ůa­ Štti tŠplega a­ vera ß verksvi­i l÷greglumanna a­ stjˇrna neyslu fˇlks ß lyfjum.

┴ri­ 1968 gripu sŠnsk stjˇrnv÷ld loks til ■ess rß­s a­ banna alfari­ ßvÝsun lŠkna ß amfetamÝn og skyld lyf nema Ý ÷rfßum undantekningartilfellum. Ůessi rß­st÷fun breytti ■ˇ engu um notkun e­a misnotkun ■jˇ­arinnar ß ÷rvandi lyfjum. Firring rß­amanna var alger. Ůeir virtust ekki gera sÚr grein fyrir ■vÝ a­ mßli­ var fyrir l÷ngu komi­ ˙r ■eirra h÷ndum. Ůeir hef­u alveg eins geta­ banna­ SvÝum a­ fß kvef nema eftir hßdegi ß f÷stud÷gum. Undirheimamarka­urinn og ■eir sem hÚldu ■ar um taumana rÚ­u n˙ fer­inni. ═ nˇvember sama ßr og ■ingmenn ,,b÷nnu­u" amfetamÝn var hŠgt a­ kaupa ■a­ ß svartamarka­inum Ý SvÝ■jˇ­ ßsamt dexamfetamÝni, metamfetamÝni, prel˙dÝni, rÝtalÝni og řmsum tegundum af megrunarlyfjum, eins og til dŠmis tepanÝli. LŠknar e­a lyfsalar, hva­ ■ß heldur rÝkisstjˇrnin, sveitarstjˇrnir e­a embŠttismenn ■eirra, h÷f­u ekkert lengur me­ mßli­ a­ gera.

┴­ur en rß­amenn ßkvß­u a­ upprŠta meinta misnotkun nokkur hundru­ einstaklinga ß amfetamÝni me­ l÷gbanni og tilheyrandi a­ger­um, sem nß­u til allra neytenda, gßtu ■eir gert kr÷fur um a­ ß umb˙­um lyfsins kŠmu fram upplřsingar um innihald, styrkleika, notkunarreglur og aflei­ingar misnotkunar; beitt ver­lagsßkvŠ­um og haft gott eftirlit me­ framlei­slu ■ess og dreifingu. N˙ var ■etta allt třnt og tr÷llum gefi­. Ůrßtt fyrir a­ tollver­ir og a­rir l÷ggŠslumenn ger­u sitt besta til a­ sporna vi­ innflutningi ß ÷rvandi lyfjum og ÷­rum ˇl÷glegum vÝmugj÷fum kom allt fyrir ekki. GlŠpamenn ■urftu ekki einu sinni lengur a­ hafa fyrir ■vÝ a­ smygla amfetamÝni til landsins. Ůeir tˇku einfaldlega upp ß ■vÝ a­ framlei­a ■a­ sjßlfir innanlands. Styrkleiki amfetamÝns jˇkst, ver­ ß ■vÝ lŠkka­i og neytendahˇpurinn stŠkka­i.

,,Vegna ■ess ˇfremdarßstands sem rÝkti Ý SvÝ■jˇ­ var­andi misnotkun amfetamÝns, og hversu snemma ■a­ var­ uppi ß teningnum ■ar Ý landi mi­a­ vi­ a­rar ■jˇ­ir, t÷ldu SvÝar sig vera heimsins mestu sÚrfrŠ­inga Ý ■vÝ hvernig leysa Štti vandamßli­."

┴ri­ 1971 fˇr bandarÝski lyfjasagnfrŠ­ingurinn Edward M. Brecher til Stokkhˇlms til a­ kanna st÷­u mßla me­ eigin augum, Ý tengslum vi­ skřrslu um vÝmuefni sem hann vann ■ß a­ fyrir bandarÝsku neytendasamt÷kin. Ni­ursta­a hans var ■essi:

SvÝar eru sannfŠr­ir um a­ ■eir b˙i vi­ versta amfetamÝnvandamßl allra ■jˇ­a Ý heiminum Ý dag - og ■eir hafa ßrei­anlega rÚtt fyrir sÚr. N˙ er hŠgt a­ meta ß hlutlŠgan hßtt aflei­ingar af tilraunum ■eirra ßrin 1942-1970 til a­ afnema misnotkun amfetamÝns. ┴­ur en ■eir hˇfust handa fengu 240.000 SvÝar l÷glegt ßvÝsa­ amfetamÝn af lŠknum og neyttu ■ess ÷­u hverju af skynsemi til a­ mŠta minni hßttar erfi­leikum daglegs lÝfs - a­allega yfirvinnu, ■reytu e­a depur­. Ůessi tÝmabundna l÷glega notkun amfetamÝns heyrir n˙ s÷gunni til. ═ sta­ ■eirra 200 ,,misnotenda" amfetamÝns sem t÷ldust vera Ý landinu ßri­ 1944, voru ßri­ 1970 komnir rÝflega 10.000 amfetamÝnfÝklar og margir ■eirra sprautuneytendur. S˙ spurning vaknar ˇhjßkvŠmilega hvort ekki hef­i veri­ heppilegra fyrir SvÝa a­ reyna a­ fŠkka ,,alvarlegum" misnotendum amfetamÝns, hŠgt og hljˇtt, ßn opinbers hamagangs, ˙r 200 ni­ur Ý 150 e­a jafnvel 100 manns, Ý sta­ ■ess a­ Štla sÚr a­ ,,˙trřma misnotkun amfetamÝns fyrir fullt og allt".4

SŠnskir stjˇrnmßlamenn ßttu­u sig hins vegar ekki ß samhengi hlutanna og tˇku enga ßbyrg­ ß aflei­ingum eigin stjˇrnvaldsa­ger­a. Ůess Ý sta­ kenndu ■eir me­ li­veislu bla­amanna ,,˙tlendingum" um amfetamÝnvandann. ,,┌tlendingar" vŠru a­ reyna a­ ,,eitra fyrir b÷rnunum okkar og koma ■eim ß brag­i­".5 Vegna ■ess ˇfremdarßstands sem rÝkti Ý SvÝ■jˇ­ var­andi misnotkun amfetamÝns, og hversu snemma ■a­ var­ uppi ß teningnum ■ar Ý landi mi­a­ vi­ a­rar ■jˇ­ir, t÷ldu SvÝar sig vera heimsins mestu sÚrfrŠ­inga Ý ■vÝ hvernig leysa Štti vandamßli­. Fyrir viki­ fˇru fulltr˙ar ■eirra ß vettvangi Sameinu­u ■jˇ­anna, hjß Al■jˇ­aheilbrig­ismßlastofnuninni (WHO) og ß ÷­rum al■jˇ­legum rß­stefnum um fÝkniefnamßl, Ýtreka­ fram ß a­ ÷nnur l÷nd fylgdu fordŠmi ■eirra Ý a­ hafa taumhald ß amfetamÝnneyslu. A­rar ■jˇ­ir voru hins vegar lengi vel tregar til a­ feta Ý fˇtspor SvÝa enda nokku­ ljˇst a­ ■eir voru me­ allt ni­ur um sig Ý ■essum mßlaflokki. Af ßeggjan SvÝa var banni ß amfetamÝni ■ˇ a­ lokum komi­ inn Ý vi­bˇtarsßttmßla Sameinu­u ■jˇ­anna um ˇl÷gleg vÝmuefni ßri­ 1971.6

Sporg÷ngumenn SvÝa

,,Eins og ß bannßrunum vÚku vŠgari efni fyrir hinum har­ari. N˙ var erfitt a­ fß nokku­ anna­ en metamfetamÝn ß ˇl÷glega marka­inum, sterkasta amfetamÝnlyfi­ sem stjˇrnv÷ld settu str÷ngustu skor­ur vi­."

BandarÝkjamenn hafa veri­ lei­andi ß heimsvÝsu hva­ var­ar ■au vinnubr÷g­ a­ gera vÝmuefnaneyslu einstaklinga a­ l÷greglumßli.7 Ůeir ger­u ■ˇ amfetamÝn og ÷nnur ßmˇta efni ekki eftirritunarskyld fyrr en ßri­ 1954. Fram a­ ■eim tÝma var hŠgt a­ kaupa ÷rvandi t÷flur ßn lyfse­ils Ý apˇtekum. GÝfurlegs magns af amfetamÝni var neytt Ý BandarÝkjunum ß fimmta og sj÷tta ßratugnum ßn ■ess a­ stˇrfelld misnotkun e­a ÷nnur vandkvŠ­i ger­u vart vi­ sig8, ■ˇtt ˇhˇfleg neysla vŠri a­ sjßlfs÷g­u ekki ˇ■ekkt fyrirbŠri. ┴ri­ 1958 voru ßtta milljar­ar amfetamÝntaflna framleiddar af bandarÝskum lyfjafyrirtŠkjum og ßvÝsa­ af lŠknum til neytenda. Ůeir sem fengu ■a­ ekki gegn lyfse­li e­a vildu fß fleiri t÷flur en heimilislŠknirinn leyf­i gßtu keypt amfetamÝn sem smygla­ haf­i veri­ frß MexÝkˇ.

Johnny Cash var handtekinn fyrir a­ smygla amfetamÝnt÷flum frß MexÝkˇ

Tˇnlistarma­urinn Johnny Cash Ý gŠslu fÝkniefnal÷greglunnar Ý El Paso, Texas, eftir a­ hann var handtekinn ßri­ 1965 fyrir a­ smygla amfetamÝnt÷flum frß MexÝkˇ. ١tt flestir neytendur amfetamÝns hafi stjˇrn ß neyslunni og noti efni­ Ý hˇfi ver­ur ˇhjßkvŠmilega til hˇpur manna sem misnotar lyfi­. Ůrßtt fyrir ■a­ er heppilegra a­ lŠknar skammti a­gang a­ amfetamÝni og skyldum lyfjum frekar en a­ lßta mafÝu myndast Ý kringum ˙thlutun ■eirra. Ůannig takmarkast b÷li­ vi­ fÝknina eina (hjß ■eim fßmenna hˇpi sem misnotar lyfi­) en ver­ur ekki grˇ­rastÝa fyrir glŠpasamt÷k sem grafa undan l÷gum og rÚtti samfÚlagsins. Reynslan sřnir a­ bann e­a miklar h÷mlur ß ßvÝsun amfetamÝns bitnar verulega ß neytendum, svartamarka­ur ver­ur til me­ ˇhrein efni, sprautuneysla fer vaxandi og glŠpum sem fÝklar fremja til a­ fjßrmagna neysluna fj÷lgar.

BandarÝsk lyfjafyrirtŠki voru mˇtfallin ÷llum takm÷rkunum ß smßs÷lu og ßvÝsunum ß amfetamÝn og ÷nnur ÷rvandi lyf. Fjßrhagslegir hagsmunir ■eirra voru vissulega Ý h˙fi, en eins og mßlum var hßtta­ var varla ßstŠ­a til a­ setja frekari h÷mlur ß ˙thlutun ■essara lyfja. Reynsla SvÝa var vÝti til varna­ar Ý ■eim efnum. Vi­urkennt var a­ misnotkun amfetamÝns - stˇrir skammtar og langvarandi neysla sem gekk Ý berh÷gg vi­ fyrirmŠli lŠkna - olli frßhv÷rfum eins og svefntruflunum, lystarleysi, ■unglyndi og Ý sumum tilvikum ofsˇknarkennd og ofbeldishneig­. Ůeir sem misnotu­u amfetamÝn voru ■ˇ a­eins ÷rlÝti­ brot ■eirra sem nutu gˇ­s af lyfinu. Hjßverkanir eru af ÷llum lyfjum sem notu­ eru til lŠkninga og eru ■Šr best me­h÷ndla­ar af lŠknum e­a ÷­ru fagfˇlki heilbrig­isstÚtta. BandarÝskir ■ingmenn hlustu­u aftur ß mˇti ekki ß ■essi r÷k heldur vitnu­u Ý bla­agreinar og ummŠli einstakra embŠttismanna um hversu hŠttulegt amfetamÝn vŠri.

┴ri­ 1965 voru, ■rßtt fyrir ein÷r­ mˇtmŠli lyfjaframlei­enda, sam■ykkt l÷g sem heftu ßvÝsun amfetamÝns og allt a­ ■vÝ b÷nnu­u alla me­fer­ metamfetamÝns Ý BandarÝkjunum. Ůessi l÷g, sem sam■ykkt voru til a­ ,,bjarga fˇlki frß ■vÝ a­ ßnetjast amfetamÝni", h÷f­u hŠgt og bÝtandi s÷mu aflei­ingar Ý f÷r me­ sÚr og komu fram hjß SvÝum rÝflega ßratug ß­ur. Svartimarka­urinn me­ kaup og s÷lu ÷rvandi lyfja styrktist miki­ frß ■vÝ sem ß­ur var og sumir neytendur hˇfu n˙ a­ nota sprautur Ý sta­ ■ess a­ neyta efnisins munnlega. ,,SpÝttfrÝkin", eins og BandarÝkjamenn kalla stungulyfjaneytendur amfetamÝns, voru n˙ komin fram. Margir ■eirra stundu­u innbrot, rŠndu fˇlk ß g÷tum ˙ti, verslu­u me­ ■řfi og fr÷mdu a­ra glŠpi sem misnotendur amfetamÝns h÷f­u hinga­ til ekki gert sig seka um. MexÝkˇskir glŠpahringir og vÚlhjˇlagengin Hells Angels, Bandidos og Pagans tˇku vi­ hluta ■ess marka­ar sem lyfjafyrirtŠkin mßttu n˙ l÷gum samkvŠmt ekki lengur sinna.9

Eins og ß bannßrunum vÚku vŠgari efni fyrir hinum har­ari. Ůegar ßfengisbanni­ var Ý gildi brugga­i mafÝan og seldi vi­skiptavinum sÝnum fyrst og fremst brennd vÝn (allt a­ 85% a­ styrkleika), bjˇr e­a lÚttvÝn voru yfirleitt ekki Ý bo­i.10 N˙ var erfitt a­ fß nokku­ anna­ en metamfetamÝn ß ˇl÷glega marka­inum, sterkasta amfetamÝnlyfi­ sem stjˇrnv÷ld settu str÷ngustu skor­ur vi­. MetamfetamÝn rei­ g÷r­um og grindum um ÷ll BandarÝkin sem ur­u brßtt stŠrsta verksmi­ja ˇl÷glegra ÷rvandi lyfja Ý heiminum. ┴ri­ 1971 var til dŠmis ߊtla­ a­ magn ˇl÷glega framleidds amfetamÝns Ý landinu dyg­i til a­ gefa hverjum einasta BandarÝkjamanni 50 t÷flur!11 Japanska mafÝan Yakuza lag­i hornstein a­ efnahagsveldi sÝnu ■egar h˙n hˇf a­ smygla metamfetamÝni frß BandarÝkjunum til Japans.

AmfetamÝn ß ═slandi

Tilraunir Ýslenskra stjˇrnvalda til a­ hefta neyslu ß amfetamÝni hafa skapa­ vÝ­tŠkari vandamßl en ■eim var Štla­ a­ leysa

┴ri­ 1970 hˇfu Ýslensk stjˇrnv÷ld undirb˙ning a­ setningu n˙gildandi laga um ßvana- og fÝkniefni. ═ tengslum vi­ ■ann undirb˙ning skipa­i dˇmsmßlarß­uneyti­ starfshˇp sem Štla­ var a­ afla upplřsinga um ßstand vÝmuefnaneyslu ß ═slandi. ═ honum sßtu fulltr˙ar rß­uneytis, l÷greglu og tollgŠslu. ═ ßlitsger­ hˇpsins kom fram a­ lyf sem lŠknar ßvÝsu­u vŠru talsvert misnotu­, einkum rˇandi lyf, svefnlyf og amfetamÝn. Hann lag­i til a­ fylgst yr­i betur me­ lyfjaßvÝsunum lŠkna og fullyrti einnig a­ fÝkniefnaneysla vŠri a­ ver­a vandamßl ß ═slandi og ■vÝ bŠri a­ efla l÷g- og tollgŠslu. ┴ ■essum ßrum var skipulag­ur innflutningur og dreifing ß ˇl÷glegum vÝmuefnum ekki til sta­ar ß ═slandi. Ůeir sem fluttu ˇl÷gleg lyf til landsins, einkum hass og Ý mun minna mŠli amfetamÝn, ger­u ■a­ til eigin nota og fyrir kunningja sÝna og vini. En ■a­ ßtti greinilega a­ nß ■essum mßlum ˙t af verkefnasvi­i heilbrig­isstÚtta og inn ß svi­ l÷greglu og fangelsismßla. Eins og Ý BandarÝkjunum ur­u lŠknar skotmark embŠttismanna sem vildu auka eftirlit me­ ■egnunum og heimila notkun ˇhef­bundinna rannsˇknara­fer­a, eins og sÝmahlerana, tßlbeitna og fleiri a­fer­a leyni■jˇnusta, til a­ leysa meintan fÝkniefnavanda. Vanda sem a­ s÷nnu var ekki til og kom ekki fram fyrr en ßratug sÝ­ar.

Tilbur­ir Ýslenskra stjˇrnvalda til a­ draga ˙r neyslu amfetamÝns er anna­ dŠmi um hvernig Ýhlutun misviturra rß­amanna gerir stundum illt verra. HÚr ß landi voru ■a­ einkum listamenn, rith÷fundar og togarasjˇmenn sem neyttu afmetamÝns ß ßrum ß­ur. Einnig ■ekktist ■a­ a­ st˙dentar fengju amfetamÝnt÷flur hjß lŠknum til a­ halda sÚr vakandi vi­ prˇflestur og fiskverkafˇlk greip ÷­ru hverju til sama rß­s ■egar auka ■urfti afk÷st og ˙thald vegna mikillar yfirvinnu. Ůß var eitthva­ um ■a­ a­ fˇlk nota­i amfetamÝn me­ ßfengi Ý gle­skap um helgar. Neysla amfetamÝns hÚr ß landi vir­ist ■vÝ fljˇtt ß liti­ hafa veri­ Ý svipu­um farvegi og Ý SvÝ■jˇ­ fyrir bannsetningu.

Fram ß sj÷unda ßratug sÝ­ustu aldar var ■etta almennt ekki liti­ alvarlegum augum og yfirv÷ld ß ═slandi sßu ekki ßstŠ­u til a­ setja fÝkniefnal÷ggj÷f fyrr en ß ■eim ßttunda - Ý kj÷lfar hippatÝmans. Haraldur Bl÷ndal hŠstarÚttarl÷gma­ur rifja­i upp ■essa tÝma Ý brÚfi til Vef-Ůjˇ­viljans. Hann sag­i a­ notkun amfetamÝns ß ■essum ßrum hafi ekki ■ˇtt sŠta tÝ­indum. ,,Ůa­ var raunar nota­ t÷luvert ß Šskußrum mÝnum, me­al annars af skˇlafˇlki vi­ lestur, og ■ekktir menn Ý ■jˇ­fÚlaginu notu­u amfetamÝn."12 Einstakir lŠknar og l÷greglumenn byrju­u ■ˇ upp ˙r ßrinu 1960 a­ lřsa ßhyggjum sÝnum af ,,pillußti" Ý bla­avi­t÷lum. Ůeir s÷g­u nautnasřki fara vaxandi, a­ Šskan vildi komast Ý annarlegt ßstand og ß ■essu rˇtleysi hennar ■yrfti a­ rß­a bˇt ,,hva­ sem ■a­ kostar",13 eins og einn l÷gregluma­urinn or­a­i ■a­.

┴ri­ 1970 hˇfu Ýslensk stjˇrnv÷ld undirb˙ning a­ setningu n˙gildandi fÝkniefnal÷ggjafar. ═ tengslum vi­ ■ann undirb˙ning var skipa­ur starfshˇpur sem Štla­ var a­ afla upplřsinga um ßstand vÝmuefnaneyslu ß ═slandi. ═ honum sßtu fulltr˙ar dˇmsmßlarß­uneytis, l÷greglu og tollgŠslu auk sÚrfrŠ­ings Ý lyfjafrŠ­i mi­taugakerfisins sem einnig var ■ekktur bindindisma­ur. Starfshˇpurinn einbeitti sÚr a­ tvennu Ý upplřsingaleit sinni: Annars vegar var reynt a­ kanna umfang neyslu og vi­skipta me­ ˇl÷glega innflutt vÝmuefni og hins vegar var fari­ nßkvŠmlega Ý saumana ß ßvÝsunum lŠkna ß lyf sem hŠgt vŠri a­ misnota sem vÝmuefni. Hvorki fÚlags- nÚ heilbrig­ismßlarß­uneyti ßttu fulltr˙a Ý hˇpnum, hva­ ■ß LŠknafÚlag ═slands e­a landlŠknir, og ■vÝ ■urfti ni­ursta­a hans kannski ekki a­ koma ß ˇvart: FÝkniefnaneysla ß ═slandi vŠri a­ ver­a vandamßl sem breg­ast ■yrfti vi­ me­ aukinni l÷g- og tollgŠslu; og lŠknar ßvÝsu­u allt of miklu af ÷rvandi og rˇandi lyfjum. Hi­ sÝ­arnefnda var gagnrřni sem hljˇma­ haf­i frß l÷greglunni allt frß upphafi sj÷unda ßratugarins. Hˇpurinn lag­i til a­ fylgst yr­i betur me­ lyfjaßvÝsunum lŠkna.14

,,Samfara hertu eftirliti me­ lyfjaßvÝsunum fˇr a­ bera ß ˇl÷glegum innflutningi amfetamÝndufts. Neytendur sem h÷f­u ekki lengur a­gang a­ lŠknum leitu­u n˙ til hasssala til a­ fullnŠgja ■÷rf sinni fyrir ÷rvandi lyf. Margir hasssalanna vissu ekki einu sinni hva­ amfetamÝn var en ger­u fljˇtlega rß­stafanir til a­ anna ■essari nřju eftirspurn."

Einn af starfsm÷nnum hˇpsins, tollv÷r­ur ß KeflavÝkurflugvelli, var ˇßnŠg­ur me­ hversu hŠgt gekk a­ fß stjˇrnv÷ld til a­ taka ■essi mßl f÷stum t÷kum. Hann reit af ■vÝ tilefni har­or­a bla­agrein ■ar sem hann skamma­ist sÚrstaklega ˙t Ý lŠkna fyrir gßleysi vi­ ßvÝsanir ß lyf sem hef­u ßvanahŠttu. LŠknafÚlag ═slands mˇtmŠlti ■essum ßs÷kunum og benti ß, a­ ■egar slÝk mßl hef­u komi­ upp hef­i landlŠknir leyst ■au me­ a­v÷run til vi­komandi lŠknis. Tollarinn svara­i um hŠl og hˇta­i a­ gera upplřsingar hˇpsins um lyfjaßvÝsanir einstakra lŠkna opinberar.15 Ekkert var­ ˙r ■vÝ, en sß ■rřstingur sem einstaklingar innan l÷ggŠslunnar h÷f­u veri­ a­ byggja upp gagnvart lŠknum undanfarinn ßratug var n˙ a­ nß hßmarki. Ůa­ ßtti greinilega a­ nß ■essum mßlum ˙t af verksvi­i heilbrig­isstÚtta og inn ß svi­ l÷greglu og fangelsismßla. Ůessi atbur­arßs minnir mj÷g ß ßrßsirnar sem bandarÝskir lŠknar ■urftu a­ ■ola frß hendi ■arlendra fÝkniefnal÷greglumanna vi­ sams konar a­stŠ­ur. Eins og Ý BandarÝkjunum ur­u lŠknar skotmark embŠttismanna sem vildu auka eftirlit me­ ■egnunum og breg­ast vi­ ■vÝ, sem Ý raun er einstaklingsbundi­ heilbrig­isvandamßl, me­ allsherjar l÷greglua­ger­um og refsingum.16

SpÝtt, tŠki og tˇl til neyslunnarKiddi PÚ: James Bond Ýslenskrar fÝkniefnal÷greglu

Kristjßn PÚtursson, tollv÷r­ur ß KeflavÝkurflugvelli, hefur veri­ kalla­ur ,,James Bond Ýslenskrar fÝkniefnal÷ggŠslu" og vÝst er a­ hann fˇr hamf÷rum Ý einkabarßttu sinni vi­ ,,fÝkniefnavandann" Ý upphafi ßttunda ßratugar sÝ­ustu aldar. Verst er bara a­ ■ß var enginn fÝkniefnavandi til a­ berjast gegn. Hann skaut fyrst upp kollinum ß ═slandi ■egar b˙i­ var a­ gera a­ raunveruleika ■ß h÷r­u bannstefnu sem Kristjßn bar­ist fyrir. Kiddi P., eins og hann var kalla­ur, ger­i neyslukannanir upp ß eigin spřtur, skrifa­i brÚf og fˇr ß fund ■ingmanna og rß­herra til a­ vekja athygli ß ,,vandanum". Me­ har­fylgni tˇkst honum a­ komast inn Ý innsta hring stefnumˇtunar Ý ■essum mßlaflokki Ý stjˇrnkerfinu. Hann vann a­ l÷greglurannsˇknum ß fÝkniefnaneyslu ß­ur en b˙i­ var a­ setja fÝkniefnal÷ggj÷f e­a stofna fÝkniefnal÷greglu, haf­i Ý hˇtunum vi­ lŠkna vegna lyfjaßvÝsana og gagnrřndi stjˇrnv÷ld opinberlega fyrir linkind og seinagang Ý ■essum mßlaflokki. ١tt hann seg­i a­ lokum af sÚr me­ lßtum var barßtta hans ■ˇ ekki til einskis. Ůegar Ëlafur Jˇhannesson, ■ßverandi forsŠtis- og dˇmsmßlarß­herra, mŠlti fyrir hegningarlagakafla fÝkniefnal÷ggjafarinnar ß Al■ingi vori­ 1974 tˇk hann sÚrstaklega fram a­ till÷gur Kidda hef­u komi­ a­ gagni. ═slensk l÷ggŠsla naut lÝka krafta hans ßfram ■ˇtt hann hef­i kvatt fÝkniefnamßlin. Hin mikla starfsorka Kidda fann sÚr gˇ­an farveg vi­ a­ koma Gu­mundar- og Geirfinnsmßlum ß legg um mi­jan ßttunda ßratuginn. Hvort ■a­ hafi veri­ til gŠfu fyrir Ýslenska ■jˇ­, frekar en afskipti hans af fÝkniefnamßlum, skal ˇsagt lßti­.

Al■ingi sam■ykkti n˙gildandi fÝkniefnal÷ggj÷f ßri­ 1974 og var h˙n a­ stˇrum hluta bygg­ ß till÷gum starfshˇpsins. Sama ßr var ger­ k÷nnun ß vegum Ăskulř­ssambands ═slands Ý ReykjavÝk sem leiddi Ý ljˇs a­ 4% ■ßtttakenda ß aldrinum 18-24 ßra h÷f­u neytt amfetamÝns einu sinni e­a oftar.17 Neysla nßmsmanna var ■vÝ alls ekki ˙tbreidd og ■rßtt fyrir a­ dŠmi vŠru um misnotkun amfetamÝns er ekki vita­ til ■ess a­ neytendur hafi sprauta­ efninu Ý Š­ ß ■essum tÝma. En eins og Ý SvÝ■jˇ­ og BandarÝkjunum ßtti ■a­ eftir a­ breytast.

═ kj÷lfar lagasetningarinnar voru auknar h÷mlur settar ß ßvÝsanir lŠkna ß amfetamÝn og ÷nnur ÷rvandi lyf. Frß og me­ ßrinu 1976 ■urftu lŠknar a­ sŠkja um sÚrstakt leyfi til LandlŠknisembŠttisins til a­ ßvÝsa amfetamÝni til sj˙klinga. R÷kstu­ningur lŠknis fyrir notkun sj˙klings ß lyfinu var­ a­ fylgja umsˇkninni. A­ leyfinu veittu voru gefin ˙t svonefnd gul kort fyrir sj˙klinginn sem ■urfti ß lyfinu a­ halda, til allt a­ fimm ßra Ý senn. FyrirmŠli um fj÷lda skammta og skammtastŠr­ir voru prentu­ ß ■essi kort. Jafnframt ■vÝ a­ framvÝsa kortinu hjß lŠkninum sem gaf ˙t lyfse­ilinn bar sj˙klingi skylda til a­ framvÝsa ■vÝ Ý lyfjab˙­ vi­ mˇtt÷ku lyfsins.18

Samfara hertu eftirliti me­ lyfjaßvÝsunum fˇr a­ bera ß ˇl÷glegum innflutningi amfetamÝndufts.19 Neytendur sem h÷f­u ekki lengur a­gang a­ lŠknum leitu­u n˙ til hasssala til a­ fullnŠgja ■÷rf sinni fyrir ÷rvandi lyf. Margir hasssalanna vissu ekki einu sinni hva­ amfetamÝn var en ger­u fljˇtlega rß­stafanir til a­ anna ■essari nřju eftirspurn. Neytendavernd er engin ß ˇl÷glega fÝkniefnamarka­inum. Til a­ auka grˇ­ann af s÷lunni og fjßrmagna eigin neyslu er amfetamÝni­ drřgt me­ mjˇlkursykri (laktˇsa) e­a ÷­rum Ýbl÷ndunarefnum. GŠ­i efnisins dvÝna ■vÝ verulega. A­ sama skapi hŠkka­i kaupver­ amfetamÝns gÝfurlega frß ■vÝ sem ß­ur var. Hvort tveggja leiddi til ■ess a­ sumir neytendur hˇfu a­ sprauta efninu Ý Š­. Ůannig fŠst hßmarksnřting ß hverju grammi. Ůegar hÚr er komi­ s÷gu hefur e­li spÝttneyslunnar ß ═slandi breyst drj˙gum. Fram er kominn har­ur kjarni sprautuneytenda sem svÝfst einskis til a­ ˙tvega sÚr fjßrmagn og lyf. Innbrot og ÷nnur glŠpastarfsemi ver­a fylgifiskar fÝknarinnar. Tilraunir me­ innt÷ku fortrals, contalgins (morfÝns), kˇdÝns og annarra sterkra verkjalyfja hafa ennfremur fari­ vaxandi. Ůegar neytandinn hefur teki­ ■a­ stˇra skref a­ sprauta sig me­ einu vÝmuefni er minna mßl fyrir hann a­ gera slÝkt hi­ sama me­ ÷­rum vÝmuefnum.

,,Ůegar liti­ er til ■ess hversu seint ■essi ■rˇun fˇr af sta­ ß ═slandi mi­a­ vi­ t.d. Ý SvÝ■jˇ­ hljˇta einnig a­ vakna ßleitnar spurningar um ■ekkingarstig ■eirra embŠttismanna sem fastast sˇttust eftir ■vÝ a­ hafa vit fyrir ■jˇ­inni Ý ■essum efnum."

Ekki ■arf a­ fj÷lyr­a um ■ann gÝfurlega vanda sem af ■essari ■rˇun hefur hlotist. ┴Štla­ er a­ r˙mlega 300 manns ß ═slandi sprauti sig reglulega me­ ÷rvandi lyfjum. SamkvŠmt S┴┴ er ,,amfetamÝn ■a­ vÝmuefni sem Ýslenskir sprautufÝklar nota fyrst og fremst". ┴ri­ 1983, fyrsta ßri­ sem verulega fˇr a­ bera ß ˇl÷glegum amfetamÝninnflutningi til ═slands, voru 3% lÝkur ß a­ vÝmuefnaneytandi sem leita­i sÚr me­fer­ar hjß samt÷kunum hef­i einhvern tÝmann sprauta­ sig, en n˙ - r˙mum 20 ßrum sÝ­ar - eru lÝkurnar 26%. Undanfarin tÝu ßr hafa a­ me­altali r÷sklega 96 nřir sprautuneytendur leita­ sÚr me­fer­ar ß Vogi ßr hvert. SprautufÝklar eru jafnan lÝkamlega veikari en a­rir vÝmuefnaneytendur. BakterÝusřkingar sem orsaka Ýger­ir og bˇlgur ß stungusta­, lungnabˇlgu e­a hjarta■elsbˇlgur, eru algengir fylgifiskar neyslunnar. Veirusřkingar valda einnig lifrarbˇlgum og Ý minna mŠli HIV-sřkingu og alnŠmi me­al sprautuneytenda hÚr ß landi.20 N˙ er svo komi­ a­ sˇttvarnalŠknir gengur fram fyrir skj÷ldu og bi­ur yfirv÷ld um a­ dreifa nßlum og sprautum me­al ■essa ˇlßnssama hˇps.21

FÝklar og frŠknir fj÷lmi­lamenn

Annars hafa helstu afskipti rÝkisvaldsins af ,,fÝklum" undanfari­ falist Ý ■vÝ a­ ,,galvaskir" l÷greglumenn ry­jast inn Ý ,,dˇpgreni", hir­a skammtinn af neytendum og bŠta vi­ einni fŠrslu enn ß sakaskrß ■eirra. Nřlega hefur ■a­ svo komist Ý tÝsku hjß l÷greglunni a­ stunda ■essi l÷ggŠslust÷rf Ý fylgd fj÷lmi­lafˇlks. Eins og sjß mßtti Ý Kastljˇsi RÝkissjˇnvarpsins Ý marsmßnu­i feta sjˇnvarpsmenn fimlega braut sŠnskra starfsbrŠ­ra sinna ß sÝ­ustu ÷ld. Sama mß segja um Kompßs-■ßtt St÷­var 2. Ůar veltu bla­amenn sÚr upp ˙r eymd og umkomuleysi fˇlks, sem Ý raun ■arf fyrst og fremst ß lŠknisa­sto­ a­ halda. ═ hvorugum ■essara ■ßtta var reynt a­ upplřsa ßhorfendur ß hlutlŠgan hßtt um orsakir vandans, hva­ ■ß a­ rřnt sÚ dřpra Ý hvort n˙verandi stefnumˇtun Ý fÝkniefnamßlum skili raunverulegum ßrangri Ý vi­leitni stjˇrnvalda til a­ leysa fÝkniefnavandann. Er tÝma og fjßrmunum l÷greglunnar virkilega best vari­ Ý a­ ofsŠkja vÝmuefnafÝkla ß vergangi? Ef misnotkun vÝmuefna er sj˙kdˇmur, lÝkt og ßfengissřki og spilafÝkn, hvers vegna er ■ß veri­ a­ refsa sj˙klingum og ni­urlŠgja ■ß fyrir sj˙kdˇm sinn?

Hugtaki­ ,,hlutlŠgniö Ý Ýslenskri fj÷lmi­lun hefur lengi ■řtt a­ ekki megi segja sannleikann ef hann kynni a­ mˇ­ga einhvern. Ůess vegna telst farsŠlast a­ halda sig vi­ ofangreint vinnulag milli ■ess sem birtar eru ŠsifrÚttir um nřjasta ,,dˇpfaraldurinn". Greinar eins og ,,KˇkaÝn flŠ­ir yfir ═sland" (FrÚttabla­i­) og ,,Meth-plßgan" (Bla­i­) eru dŠmi um ˇvanda­an frÚttaflutning af ■essu tagi. Ůar eru birtar sta­leysur, rangfŠrslur og kitlandi frßsagnir af ■vÝ hvernig amfetamÝn og skyld efni geri menn ,,ˇse­jandi kynfer­islega", ■eir upplifi ,,einhvers konar alsŠlu" og margt anna­ tÝnt til sem vekur bŠ­i ugg og ßhuga ungs fˇlks ß ÷rvandi lyfjum. Ůß mß ekki gleyma frÚttaskřringah÷fundi Morgunbla­sins sem, undir fyrirs÷gninni ,,FÝkniefni Ý tonnatali",22 hÚlt ■vÝ fram blßkalt, og bar S┴┴ fyrir t÷lfrŠ­inni, a­ til ═slands vŠri ßr hvert smygla­ yfir einu tonni af kannabisefnum og 640 kÝlˇgr÷mmum af amfetamÝni. Ůegar fari­ var a­ grennslast fyrir um hva­ S┴┴ hef­i fyrir sÚr Ý ■essari merkilegu talnaleikfimi fengust ■au sv÷r a­ ■ar tŠkju menn einfaldlega fj÷lda ■eirra fÝkla sem til samtakanna leitu­u og margf÷ldu­u me­ ßkve­num grammafj÷lda efnanna ß dag. Hvorki var ger­ur fyrirvari um hugsanlega Ýbl÷ndun efnanna ß­ur en til neyslu ■eirra kŠmi nÚ teki­ tillit til allra ■eirra neytenda sem aldrei stÝga fŠti inn fyrir dyr me­fer­arstofanana en ljˇst mß telja a­ hvort tveggja skekki ■essa t÷lfrŠ­i verulega. SÚ ■a­ rÚtt a­ til ═slands komi 640 kg af amfetamÝni ßr hvert - og efninu er smygla­ hreinu, ekki Ýbl÷ndu­u - og gert rß­ fyrir hef­bundinni drřgingu sem fjˇr- til sexfaldar magn efnisins mŠtti gera ■vÝ skˇna a­ ■ar fengjust 3.840.000 neysluskammtar (mi­a­ vi­ sexf÷ldun) sem jafngilti ■vÝ a­ hvert einasta mannsbarn ß landinu neytti 12,8 gramma af Ýbl÷ndu­u amfetamÝni ß ßri. Morgunbla­i­ sß sˇma sinn Ý ■vÝ a­ bi­jast opinberlega afs÷kunar tŠpu ßri eftir a­ ofangreind frÚttaskřring birtist Ý bla­inu.23

١tt ˙tgßfu ,,gulu kortanna" hafi veri­ hŠtt ßri­ 2001 breytti ■a­ litlu ˙r ■vÝ sem komi­ var. Ůegar haf­i skapast grundv÷llur fyrir ■vÝ a­ sprautufÝklar yr­u til ß ═slandi. Spyrja mß hvort stjˇrnv÷ld hef­u betur seti­ ß strßk sÝnum og horft framhjß misnotkun amfetamÝns ß me­an h˙n var a­ einhverju leyti undir eftirliti lŠkna. Ůegar liti­ er til ■ess hversu seint ■essi ■rˇun fˇr af sta­ ß ═slandi mi­a­ vi­ til dŠmis Ý SvÝ■jˇ­ e­a BandarÝkjunum hljˇta einnig a­ vakna ßleitnar spurningar um ■ekkingarstig ■eirra embŠttismanna sem fastast sˇttust eftir ■vÝ a­ hafa vit fyrir ■jˇ­inni Ý ■essum efnum. Eitt er vÝst: Afskiptasemi ■eirra hratt af sta­ atbur­arßs sem leitt hefur til ˇfremdarßstands sem enn■ß sÚr ekki fyrir endann ß.

J˙nÝ, 2007

AmfetamÝn

AmfetamÝn

Aftanro­i, r÷­uls skin ß sjßvarfleti
Dj÷fullinn og Úg, vi­ sty­jum leti
╔g ligg og sÚ hann Ý huga mÚr ■ar sem Úg er Ý mÝnu fleti

Drřslar ß mÚr nŠrast
Dau­inn nŠr er a­ fŠrast
Allt fari­ sem mÚr ß­ur var kŠrast

AmfetamÝn
Lj˙fa ramma ßstin mÝn
╔g loka augum mÝnum og sÚ kÝlˇasřn

N˙ ertu farin, ekki lengur hÚr
Enginn sorg mÝna sÚr
Einn og ■ungur um g÷tur mÝnar fer

AmfetamÝn
Lj˙fa elskan mÝn
═ hillingum Úg sß ÷ll kÝlˇin fÝn

Ë, elska­a djßsni­ mitt
Allt mitt var or­i­ ■itt
Oh how I need a hit!

H÷fundur: Írn ┌lriksson. Birt me­ leyfi h÷fundar ˙r ˇbirtu handriti ljˇ­asafnsins Fallegt strÝ­.

AmfetamÝn

Heimildir
1) Joel Miller: ,,Crank Hypocrisy: Government's two faced message on speed." Reason, 27. jan˙ar 2003. ┴ vefsÝ­unni:
http://www.reason.com/news/show/32576.html. Sjß einnig: Andrew Buncombe: ,,Friendly fire deaths linked to US pilots on speed." Independent, 3. ßg˙st 2002. ┴ vefsÝ­unni: http://www.mapinc.org/drugnews/v02/n1449/a01.html?1637. SÝ­ast sko­a­ 23. maÝ 2007.
2) Richard Davenport-Hines: The Pursuit of Oblivion: A Global History of Narcotics 1500 - 2000. (2001), bls. 241-249.
3) Sjß t.d. L. Goldberg: ,,Drug Abuse in Sweden" Ý United Nations Bulletin on Narcotics 1968:1-2, bls. 1-31 og 9-36 og Gunnar Inghe: ,,The Present State of Abuse and Addiction to Stimulant Drugs in Sweden," Ý Folke Sj÷qvist og Malcolm Tottie (ritstj.): Abuse of Central Stimulants. (1969). Umfj÷llunin um SvÝ■jˇ­ byggir a­ mestu leyti ß Edward M. Brecher (ritstj.): ,,The Swedish Experience" Ý The Consumers Union Report - Licit and Illicit Drugs. (1972), kafli 39. ┴ veraldarvefnum: http://druglibrary.org/schaffer/Library/studies/cu/CU39.html. SÝ­ast sko­a­ 23. maÝ 2007.
4) Edward M. Brecher: ,,The Swedish Experience."
5) Arthur Gould: ,,Drug Issues and the Swedish Press." The International Journal of Drug Policy 7:2 (1996). ┴ vefsÝ­unni: http://www.drugtext.org/library/articles/96724.htm. SÝ­ast sko­a­ 23. maÝ 2007.
6) Jˇnatan ١rmundsson: ,,Eiturlyf og afbrot." ┌lfljˇtur 1972, bls. 207-241.
7) Sjß t.d.: David F. Musto: The American Disease: Origins of Narcotic Control. (3. ˙tg. 1999); Richard J. Bonnie og Charles H. Whitebread II: The Marijuana Conviction: A History of Marijuana Prohibition in the United States. (1974); Ethan A. Nadelmann: Cops Across Borders: The Internationalization of U.S. Criminal Law Enforcement. (1993).
8) Jacob Sullum: Saying Yes: In Defense of Drug Use (New York, 2003), bls. 208-211.
9) Ron Chepesiuk: The War on Drugs: An International Encyclopedia (Santa Barbara, California, 1999), bls. 9, 140-142, 183.
10) Mark Thornton: ,,Alcohol Prohibition Was A Failure." Cato Policy Analysis No. 157 (1991), ß vefsÝ­unni: http://www.cato.org/pubs/pas/pa-157.html. SÝ­ast sko­a­ 23. maÝ 2007.
11) Dr. Lester Grinspoon, prˇfessor vi­ Harvard-hßskˇla, Ý heimildar■Šttinum: ,,Hooked: Illegal Drugs and How They Got That Way: Part I" hjß sjˇnvarpsst÷­inni History Channel. 12) Haraldur Bl÷ndal, hrl.: ,,BrÚf til Vef-Ůjˇ­viljans 18. nˇvember 1998", Vef-Ůjˇ­viljinn, ß vefsÝ­unni: http://www.andriki.is/vt/lesenda/les181198.htm. SÝ­ast sko­a­ 23. maÝ 2007.
13) Nj÷r­ur SnŠhˇlm rannsˇknarl÷gregluma­ur lÚt ■essi ummŠli falla Ý dagbla­inu VÝsi, 19. oktˇber 1962. Sjß einnig Gu­mund Gu­jˇnsson: ,,Ůrˇun fÝkniefnavandans" Ý Ůorsteinn Jˇnsson og Gu­mundur Gu­jˇnsson: L÷greglan ß ═slandi. StÚttartal og saga. (1997), bls. 568-569.
14) Gu­mundur Gu­jˇnsson: ,,Ůrˇun fÝkniefnavandans", bls. 568-569.
15) Gu­mundur Gu­jˇnsson: ,,Ůrˇun fÝkniefnavandans", bls. 571-574.
16) Sjß t.d.: Musto: The American Disease; Bonnie og Whitebread II: The Marijuana Conviction og Davenport-Hines: The Pursuit of Oblivion.
17) Ëmar H. Kristmundsson: ,,Ël÷gleg ßvana- og fÝkniefni: Sta­a, ■rˇun og a­fer­ir." Morgunbla­i­, 20. nˇvember 1986.
18) T÷lvupˇstur frß Helgu ZoŰga, verkefnisstjˇra lyfjagrunns hjß LandlŠknisembŠttinu, til Gu­mundar Sigurfreys, 30. mars 2007. ═ v÷rslu h÷funda. Sjß einnig: ,,Notkun ,,gulu kortanna" hŠtt." DreifibrÚf LandlŠknisembŠttisins, nr.1/ 2001, ß vefsÝ­unni: http://www.landlaeknir.is/template1.asp?PageID=79. SÝ­ast sko­a­ 23. maÝ 2007.
19) Ëmar H. Kristmundsson: ,,Ël÷gleg ßvana- og fÝkniefni."
20) ┴rsrit S┴┴ 2005-2006, bls. 50-51, ß vefsÝ­unni: http://www.saa.is/Files/Skra_0013773.pdf. SÝ­ast sko­a­ 23. maÝ 2007. Me­altal nřrra sprautuneytenda er fyrir ßrin 1995-2005.
21) ,,HIV-sřking og alnŠmi ß ═slandi. FÝkniefnaneysla: Tifandi tÝmasprengja?" FarsˇttafrÚttir, nr. 3/2007, ß vefsÝ­unni: http://www.landlaeknir.is/lisalib/getfile.aspx?itemid=3072. SÝ­ast sko­a­ 23. maÝ 2007.
22) Írlygur Steinn Sigurjˇnsson: ,,FÝkniefni Ý tonnatali". Morgunbla­i­, 21. aprÝl 2006.
23) ,,AmfetamÝni­ margdrřgt". Morgunbla­i­, 11. jan˙ar 2007.


HŠstirÚttur
Tantra
Don Juan
Velheppna­ur
Uppt÷kubei­nin
Nornareglan
Erla Stefßnsdˇttir
Gildismati­
Mˇri
KˇkaÝn
Dˇpsirkusinn
,,H÷r­u efnin"
á | ForsÝ­aá | ┴lit annarraá | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­á| Gestabˇkiná| Spjall |
ę Gu­mundur Sigurfreyr Jˇnason