demo image
| ForsÝ­aá | ┴lit annarraá | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­á| Gestabˇkiná| Spjall |
Barnauppeldi
VÝsindi
Dulspeki
FÝkniefnamßl
MeskalÝn
FÝkniefnaneysla
E, kˇk & stu­
RapprÝmur Mˇra
Me­fer­arvillur
KˇkaÝn
Sterkari efni?
Kannabisefni
Hamplygar
Hass & heilsa
L÷glei­ing
Vandi fÝknˇ
Dˇpsirkusinn
Sßlhrifalyf
Milton Friedman
"H÷r­u efnin"
Gy­jan MarÝ˙ana
MannfrŠ­i
Nř÷ld
Vi­t÷l
Ůjˇ­mßl
A­sent efni
Kannabis og nř vi­horf Ý fÝkniefnav÷rnum

Undanfarin misseri hefur umrŠ­a ß Vesturl÷ndum um ßvana- og fÝkniefni teki­ t÷luver­um breytingum. Vaxandi efasemda hefur gŠtt um hvort a­ n˙verandi stefna Ý vÝmuefnamßlum skili ■eim ßrangri sem stefnt er a­ Ý barßttunni gegn notkun og ˙tbrei­slu ˇl÷glegra fÝkniefna. Af ■essu tilefni rifjar Gu­mundur Sigurfreyr Jˇnasson upp s÷gu kannabisefna, en ■au eru tvÝmŠlalaust ■a­ forbo­na fÝkniefni er nřtur hve mestra vinsŠlda hÚr ß landi. Jafnframt er viki­ a­ r÷ksemdum ■eirra er vilja rˇttŠka endursko­un ß gildandi l÷gum um fÝkniefni og ß hvern hßtt yfirv÷ld Ý řmsum l÷ndum hafa komi­ til mˇts vi­ nřjar ßherslur Ý fÝkniefnav÷rnum.

Bj÷rn Halldˇrsson

Bj÷rn Halldˇrsson, fyrrum yfirma­ur fÝkniefnadeildar l÷greglunnar, lřsti ■vÝ yfir Ý vi­tali vi­ tÝmariti­ Allt a­ ef hann ■yrfti a­ velja ß milli brennivÝns og marÝ˙ana, ■ß yr­i marÝ˙ana fyrir valinu sem heppilegri vÝmugjafi. ,,VandrŠ­in af ßfenginu eru mun meiri en af marÝ˙ana," segir hann.

VÝmuefnanotkun og vandamßl henni samfara hafa fylgt mannkyni frß upphafi si­menningar. Frß ÷ndver­u hafa menningarleg ßhrif fÝkniefna veri­ gÝfurleg, ■ar e­ ÷ldum saman hafa stˇr landsvŠ­i veri­ notu­ til hrßefnaframlei­slu og heil hÚru­ og jafnvel ■jˇ­fÚl÷g treyst ß fÝkniefni sem lÝfsafkomu sÝna. Miklar fjßrhŠ­ir hafa veri­ nota­ar til verkunar, dreifingar og s÷lu ß vÝmugj÷fum og til a­ skapa vi­eigandi umhverfi til fÝkniefnaneyslu. Skatttekjum rÝkja af fÝkniefnaframlei­slu og s÷lu ■eirra er vari­ til alls frß heilbrig­is■jˇnustu til hergagnakaupa. Ůannig hefur fÝkniefnaneysla afgerandi ßhrif ß efnahag heimsins.

Ëgerningur er a­ komast a­ ■vÝ hvenŠr fÝkniefnaneysla hˇfst en hana er ■ˇ hŠgt a­ rekja allt aftur til S˙mera hinna fornu. N˙ ß d÷gum eru vÝmugjafar nota­ir Ý nŠr ÷llum ■jˇ­fÚl÷gum, svo b˙ast mß vi­ a­ ■eir uppfylli ˇskir er fyrirfinnast Ý samfÚlaginu. ═ augum mikils fj÷lda einstaklinga eru ■au mikilvŠg lausn ß vandamßlum daglegs lÝfs. ┴hrif ge­hrifalyfja ver­a mikilvŠg, ■vÝ a­ ■au lei­a til ßnŠgjukenndar, sl÷kunar og hjßlpa m÷nnum a­ gleyma erfi­i og grßma hverdagslÝfsins. ËlÝk samfÚl÷g og ˇlÝkir menningarkimar innan sama samfÚlags geta hins vegar haft mismunandi sko­un ß ■vÝ hva­a fÝkniefni sÚu Šskileg og hvernig best er a­ nß framangreindum markmi­um.

"Hin ˙tbreidda notkun ge­hrifalyfja sřnir a­ ■au uppfylla ˇskir er fyrirfinnast Ý samfÚlaginu. ═ augum mikils fj÷lda einstaklinga eru ■au mikilvŠg lausn ß vandamßlum daglegs lÝfs."

HÚr ß landi eru flest ge­hrifalyf, ÷nnur en ßfengi, tˇbak og kaffi, litin hornauga af ■orra manna. Neysla vÝmugjafa, er njˇta ekki vi­urkenningar l÷ggjafans, getur haft Ý f÷r me­ sÚr mannor­smissi fyrir vi­komandi, fjßrsektir og jafnvel fangelsisdˇm. ═ sumum l÷ndum araba er neysla hass hins vegar lßtin ˇßreitt, ß me­an einstaklingar er neyta ßfengis geta ßtt von ß ■vÝ a­ ver­a kaghřddir ß opinberum vettvangi. Almenningur Ý ■essum rÝkjum hefur a­ sjßlfs÷g­u rÝka sam˙­ me­ refsingum af ■essu tagi, enda ßfengi tali­ ,,hŠttulegt eiturlyf" sem sporna ver­ur vi­ me­ ÷llum tiltŠkum rß­um. Fˇlk fylgir yfirleitt rÝkjandi vi­mi­un samfÚlagsins en innan sÚrhvers samfÚlags myndast ■ˇ frßvikshˇpar, sem gerast brotlegir vi­ l÷g vegna ■ess a­ ■eir kjˇsa ÷nnur fÝkniefni til a­ uppfylla ■arfir sÝnar en ■au sem l÷gbo­in eru.

Hasspl÷tur frß Marokkˇ

SÝ­asta ßratug voru kannabisefni um ■a­ bil 98% af ■vÝ magni af ˇl÷glegum ßvana- og fÝkniefnum sem fÝkniefnadeild l÷greglunnar lag­i hald ß. StŠrsti hluti af ■essu er hass e­a hassolÝa, en marÝ˙ana er fremur sjaldgŠft hÚr ß landi. Eitt gramm af hassi kostar ß bilinu 1.500 - 2.500 kr. og er ■a­ yfirleitt hita­ upp, blanda­ tˇbaki og reykt Ý pÝpu. Ëgerlegt er a­ vita me­ vissu hversu margir ═slendingar reykja hass a­ sta­aldri, en ljˇst er, a­ sÚu umfer­alagabrot og ef til vill skattsvik undanskilin, ■ß er kannabisneysla algengasta l÷gbrot ß ═slandi.

Kannabis - Hass og marÝ˙ana

═ hˇpi ˇl÷gmŠtra fÝkniefna hefur kannabis mesta ˙tbrei­slu. Upphaf kannabisneyslu er nokku­ ß reiki. Fornleifar hafa fundist sem benda til ■ess a­ hampjurtin, cannabis sativa, hafi veri­ rŠktu­ til trefjaframlei­slu ßri­ 8000 f.Kr. FullvÝst ■ykir a­ kannabis var nota­ til lŠkninga Ý KÝna um ■a­ bil 3000 f.Kr. Ůa­an barst kannabis til Indlands. Kannabisplantan var ßlitin heil÷g og notu­ vi­ tr˙arlegar athafnir er haldnar voru gu­inum Shiva til dřr­ar. Frß Indlandi dreif­ist notkun kannabis til vestanver­rar AsÝu, um rÝki araba og l÷nd ■eirra Ý Nor­ur-AfrÝku. Hass er muli­, sigta­ e­a pressa­ ˙r kvo­u hampjurtarinnar en marÝ˙ana samanstendur af blˇmsprotum og ■urrku­um laufbl÷­um s÷mu jurtar. Kannabisefni mß neyta ß řmsa vegu en ßhrif ■eirra koma fljˇtast Ý ljˇs, ■egar ■au eru reykt.

Neysla kannabis var mj÷g almenn Ý ArabÝu og ß Indlandi. Ekki voru allir jafn ßnŠg­ir me­ ■a­. ┴ri­ 1378 e.Kr. lÚt emÝrinn Soudon Sheikouni ■au bo­ ˙t ganga a­ hver sß sem yr­i sta­inn a­ ■vÝ a­ reykja hass skyldi tafarlaust vera handtekinn, settur Ý fangelsi og dregnar ˙r honum allar tennur. Ůrßtt fyrir ■etta bann fˇr neysla hass ÷rt vaxandi og ßri­ 1395 fÚll hann frß ■essari fyrirskipun.

Jafnvel ■ˇtt Ýb˙ar Evrˇpu hafi ■ekkt hamppl÷ntuna ÷ldum saman, ■vÝ h˙n var rŠktu­ vegna trefja Ý stofni, og notu­ til framlei­slu ß netum, k÷­lum og reipum, var notkun hennar sem vÝmugjafa ˇ■ekkt fyrirbŠri. Tali­ er a­ Evrˇpub˙ar hafi fyrst kynnst vÝmuvaldandi ßhrifum kannabis ■egar Napˇleon Frakkakeisari ger­i ˙t herlei­angur til Egyptalands Ý lok ßtjßndu aldar. Hass var­ sÚrstaklega vinsŠlt hjß rith÷fundum og skßldum Ý Evrˇpu ß seinni hluta nÝtjßndu aldar, og menn eins og Baudelaire, Gautier, Dumas og fleiri, stofnsettu Ý ParÝs kl˙bb sem nefndur var Le Club de Hachischins. FÚlagar hassistakl˙bbsins komu saman til mßlsver­ar og neyttu me­ matnum konfekt er innihÚlt miki­ magn kannabis. Markmi­i­ me­ t÷ku risastˇrra skammta var a­ kanna skyn÷rvandi e­a ,,psřkedelÝska" verkun kannabis. FÚlagar kl˙bbsins greindu frß ■vÝ hvernig gildi hassvÝmunnar mˇta­ist talsvert af umhverfi (verusta­ur, fÚlagar o.fl.) og vŠntingum e­a vi­horfum neytandans. Heimildir frß BandarÝkjunum benda til ■ess a­ neysla marÝ˙ana hafi fyrst or­i­ almenn Ý New Orleans ßri­ 1910 og ■ß ß me­al negra og djasstˇnlistarmanna.

ĂsifrÚttir um marÝ˙ana

Andsta­a gegn marÝ˙ana var­ ■egar mj÷g sterk me­al yfirvalda Ý BandarÝkjunum og ßri­ 1911 lag­i BandarÝkjastjˇrn til a­ neysla, framlei­sla og dreifing yr­i b÷nnu­ um heim allan. Hvorki gekk ■ˇ nÚ rak Ý ■eim efnum. MarÝ˙ana var yfirleitt skipa­ ß bekk me­ lyfjum eins og ˇpÝum, herˇÝni og kˇkaÝni, og virtist barßttan gegn ■vÝ einkennast af kyn■ßttafordˇmum. TÝmarit birtu gjarnan myndir af kßmugum svertingjum og mexÝk÷num Ý fa­ml÷gum vi­ hßlfnaktar hvÝtar konur sem voru svo ofurseldar eitrinu a­ ■Šr h÷f­u ekki ÷nnur rß­ en a­ selja yndis■okka sinn fyrir nŠsta skammti! Bl÷­ Hearst pressunnar fluttu einnig mj÷g Ýtarlegar s÷gur um marÝ˙ana og s÷g­u til dŠmis:

"ËlÝk samfÚl÷g og ˇlÝkir menningarkimar innan sama samfÚlags geta hins vegar haft mismunandi sko­un ß ■vÝ hva­a fÝkniefni sÚu Šskileg og hvernig best er a­ nß framangreindum markmi­um."

,,Ef hi­ ˇgnvŠnlega skrÝmsli Frankensteins stŠ­i augliti til auglits vi­ skrÝmsli­ marÝ˙ana myndi ■a­ detta ni­ur dautt ˙r hrŠ­slu ... HerˇÝn, kˇkaÝn, morfÝn, marÝ˙ana, ˇpÝum, hva­a mßli skiptir ■a­ hva­ af ■essu ■a­ er?"

Daglega birtu dagbl÷­in ŠsifrÚttir gegn hŠttum ■ess en vi­ ■a­ efldist mj÷g ßhugi almennings ß marÝ˙ana og notkun ■ess var­ sÝfellt algengari. ŮingumrŠ­ur ur­u, ■ˇ ekki vegna vaxandi ˙tbrei­slu, heldur a­allega vegna ■ess a­ l÷gregluskřrslur og tÝmarit hÚldu ■vÝ fram a­ ,,flestir ofbeldisglŠpir eru raktir til notenda marÝ˙ana". ┴ri­ 1936 birtist Ý bandarÝsku vÝsindariti eftirfarandi klausa:

,,MarÝ˙ana veldur řmiss konar einkennum hjß ■eim, sem ■a­ nota, ■ar me­ talin ofsakŠti, a­svif, og kynfer­isleg erting. Ef ■ess er neytt ßsamt ÷­rum vÝmugj÷fum (einkum ßfengis) ver­ur sß, er ■a­ gerir, ofbeldishneig­ur og vill slßst og myr­a."

New York borg rannsakar ßhrif marÝ˙ana

Grow Hemp For War

Hampur var mikilvŠg vi­skiptavara Ý meira en 8000 ßr ■ar til nokkur bandarÝsk i­na­arfyrirtŠki ■urrku­u ˙t samkeppnisa­ila sÝna ß fjˇr­a ßratugnum me­ ■vÝ a­ koma af sta­ rˇgsherfer­ sem tengdi almennan vinnsluhamp vi­ marÝ˙ana. ١tt hampur sÚ tr˙lega mesta nytjajurt jar­arinnar voru ■vÝlÝkar h÷mlur lag­ar ß framlei­slu hans a­ i­na­urinn hrundi. ┴ tÝmum seinni heimsstyrjaldar hv÷ttu bandarÝsk stjˇrnv÷ld ■ˇ bŠndur til a­ rŠkta hamp sem var n˙ nau­synlegur vegna strÝ­sins.

┴ri­ 1938 var umrŠ­an um neyslu kannabis or­in svo almenn a­ sumum ■ˇtti nˇg um. Me­al ■eirra var Fiorello H. LaGuardia, borgarstjˇri New York borgar. Hann setti ß fˇt ■rjßtÝu og eins manna nefnd sem samanstˇ­ af lŠknum, sßlfrŠ­ingum, ge­lŠknum, lyfjafrŠ­ingum, efnafrŠ­ingum og ■jˇ­fÚlagsfrŠ­ingum. Ůessi nefnd starfa­i Ý fullri samvinnu vi­ l÷greglu New York borgar, og voru m.a. sex l÷greglu■jˇnar sÚrstaklega ■jßlfa­ir til a­ a­sto­a hana vi­ rannsˇknir. Auk ■ess a­sto­u­u starfsmenn fangelsissj˙krah˙ssins ß Riker-eyju nefndina og h˙n fÚkk fullmanna­a efnarannsˇknarstofu til rannsˇkna. ┴ri­ 1944 birtust sÝ­an ni­urst÷­ur ■essara rannsˇkna. Helstu ni­urst÷­ur nefndarinnar voru ■essar:

MarÝ˙ana-neytendur koma ekki ˙r hˇpi forhertra glŠpamanna og ■a­ fundust engin tengsl milli ofbeldisglŠpa og marÝ˙ana. Ůvert ß mˇti neysla ■ess dregur ˙r ßrßsarhneig­.

Neyslusta­ir marÝ˙ana h÷f­u engin bein tengsl vi­ hˇruh˙s og marÝ˙ana hefur Ý sjßlfu sÚr engin bein ÷rvandi ßhrif ß kynhv÷tina.

MarÝ˙ana-reykingum er hŠgt a­ hŠtta fyrirvaralaust, ßn ■ess a­ andleg og lÝkamleg frßhvarfseinkenni komi fram, t.d. Ý lÝkingu vi­ frßhv÷rf frß ßfengisneyslu.

Ůa­ kom Ý ljˇs, a­ mj÷g stˇrir skammtar af marÝ˙ana truflu­u tÝmabundi­ skammtÝmaminni og einbeitingu einstaklinga.

Forma­ur nefndarinnar, dr. George B. Wallace, segir Ý ni­urlagi skřrslunnar, a­ vÝsindamennirnir hafi ekki fundi­ neinar efnafrŠ­ilegar e­a t÷lfrŠ­ilegar upplřsingar um a­ neysla kannabis leiddi til notkunar sterkari efna. Jafnframt kom fram a­ ■eir sem reykt hafi a­ me­altali um sj÷ marÝ˙anavindlinga ß degi hverjum Ý ßtta ßr, hef­u ekki sřnt merki um andlega e­a lÝkamlega hnignun sem rekja mŠtti til kannabisneyslu.

"Jafnframt kom fram a­ ■eir sem reykt hafi a­ me­altali um sj÷ marÝ˙anavindlinga ß degi hverjum Ý ßtta ßr, hef­u ekki sřnt merki um andlega e­a lÝkamlega hnignun sem rekja mŠtti til kannabisneyslu."

Hert vi­url÷g gegn marÝ˙ananeyslu

Ekki voru ■ˇ allir sammßla ni­urst÷­um nefndarinnar og bla­agreinar sem kenndu marÝ˙ana um flesta hugsanlega glŠpi blˇmstru­u. Harry S. Anslinger, yfirma­ur alrÝkisfÝkniefnal÷greglunnar, sag­i Ý einni af Švis÷gum sÝnum a­ ,,hin reikula ■jˇ­fÚlagsfrŠ­i og lŠknisfrŠ­ilega kjaftŠ­i skřrslunnar hafi afla­ glŠpam÷nnum margra milljˇna dollara." BandarÝsku lŠknasamt÷kin tˇku einnig fremur illa ß mˇti skřrslunni og lřstu ■vÝ yfir, a­ ,,yfirv÷ld ger­u betur Ý ■vÝ a­ taka ■essa ˇvÝsindalegu, gagnrřnislausu k÷nnun ekki til greina", og ,,halda ßfram a­ lÝta ß marÝ˙ana sem hŠttu, hvar sem ■a­ er a­ finna." Ůrˇunin var­ sÝ­an s˙ a­ andstŠ­ingar kannabisneyslu ur­u ofanß. Vi­url÷g vi­ kannabisneyslu voru hert alls sta­ar Ý heiminum. Sem dŠmi voru fangelsisdˇmar ß bilinu frß tÝu ßrum upp Ý lÝfstÝ­arfangelsi fyrir a­ vera me­ ˇverulegt magn af marÝ˙ana Ý fˇrum sÚr.

VŠntingar um l÷glei­ingu marÝ˙ana

Ůrßtt fyrir hert vi­url÷g, a­varanir og neikvŠ­a umfj÷llun Ý fj÷lmi­lum fj÷lga­i st÷­ugt neytendum marÝ˙ana. ┴ ßttunda ßratugnum var svo komi­ a­ stˇr hluti ■jˇ­arinnar haf­i neytt efnisins. Samt÷k um endursko­un ß fÝkniefnal÷ggj÷finni (NORML) me­ lŠkna, ■ingmenn og valdamikla a­ila Ý dˇmskerfinu, Ý broddi fylkingar, kn˙­i ß um l÷glei­ingu marÝ˙ana. Jimmy Carter, ■ßverandi forseti, skipa­i nefnd, sem ßtti a­ kanna hva­a ßhrif l÷gbann ß marÝ˙ana hef­i ß bandarÝskt samfÚlag. Nefndin komst a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ ,,banni­ ß marÝ˙ana vŠri ˇe­lilegt mi­a­ vi­ allar fÚlagsfrŠ­ilegar, lŠknisfrŠ­ilegar og lagalegar sta­reyndir". FÝkniefnal÷ggj÷finni var breytt Ý tˇlf fylkjum BandarÝkjanna. Ef neytandi var handtekinn me­ meira en eina ˙nsu (28,35 gr÷mm) af efninu ß sÚr, ■ß var liti­ svo ß, a­ hann hafi Ý huga a­ selja efni­ og honum refsa­ me­ fjßrsekt sem tˇk mi­ af ver­mŠti efnisins ß ˇl÷glega marka­inum. Ef magni­ var minna, var honum gert a­ grei­a upphŠ­ sem svara­i st÷­umŠlasekt.

Ůessar breytingar v÷ktu ■Šr vonir me­al kannabisneytenda og tˇbaksframlei­enda, (sem voru b˙nir a­ tryggja sÚr einkaleyfi ß vinsŠlum slanguryr­um marÝ˙ana), a­ marÝ˙ana yr­i loks l÷gleitt. SlÝkar vŠntingar ur­u a­ engu ■egar sjßlfur forma­ur NORML, Keith Stroup, greindi frß ■vÝ a­ hann hef­i sÚ­ helsta rß­gjafa Carters Ý barßttunni gegn fÝkniefnum, sniffa kˇkaÝn Ý samkvŠmi. Stroup upplřsti einnig a­ hann hef­i reykt marÝ˙anavindling me­ dˇttir Carters, Ý HvÝta h˙sinu. Ůessar upplřsingar komu sem rei­arslag yfir fj÷lda BandarÝkjamanna og allt tal um l÷glei­ingu marÝ˙ana var skoti­ ß frest.

Vi­horfsbreyting til neyslu kannabis

Milton Friedman

BandarÝski hagfrŠ­ingurinn og Nˇbelsver­launahafinn Milton Friedman ßlÝtur a­ l÷glei­a beri allar ger­ir forbo­inna vÝmuefna. ═ BandarÝkjunum hefur ■essi stefna ßtt vaxandi gengi a­ fagna. Nřleg k÷nnun ß vi­horfum 450 dˇmara, saksˇknara og dˇmsmßlarß­herra fylkja leiddi Ý ljˇs a­ 95% ■eirra lÝta svo ß a­ endursko­a beri fÝkniefnal÷ggj÷fina. Til a­ mˇtmŠla n˙gildandi l÷gum hafa sj÷tÝu og ■rÝr alrÝkisdˇmarar beinlÝnis neita­ a­ dŠma Ý mßlum sem var­a brot ß l÷gum um fÝkniefni.

┴ sÝ­ustu ßrum hefur umrŠ­a um fÝkniefni og s÷lu ■eirra breyst t÷luvert og vir­ist vera mikil sveifla Ý ■ß ßtt a­ gefa s÷lu kannabisefna frjßlsa. ┴ri­ 1991 komst ■ingnefnd Evrˇpusambandsins a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ lÝti­ magn fÝkniefna til einkanota Štti ekki lengur a­ var­a vi­ l÷g. ═ lei­ara sem birtist ß sÝnum tÝma Ý breska tÝmaritinu The Economist mŠlir h÷fundur eindregi­ me­ ■vÝ a­ l÷glei­a fÝkniefni og setja s÷lu ■eirra undir stjˇrn opinberra a­ila. H÷fundur greinarinnar lÝkir marÝ˙ana vi­ te og segir: ,,bŠ­i efnin breyta skapferli ■ess sem neytir, bŠ­i eru ßlitin hŠttulÝtil og bŠ­i valda ■au fÝkn." H÷fundur bendir einnig ß a­ bŠ­i tˇbak og kˇkaÝn sÚu hŠttuleg efni. Neysla tˇbaks veldur dau­a fj÷lda manna ßr hvert, samt sem ß­ur er tˇbak l÷glegt vÝ­ast hvar, ß me­an fˇlk er sett undir lßs og slß fyrir a­ hafa kˇkaÝn undir h÷ndum. H÷fundur telur a­ margt mundi vinnast me­ ■vÝ a­ koma l÷gum yfir s÷lu fÝkniefna. L÷glei­ing fÝkniefna mundi hnekkja veldi glŠpamanna og fŠkka glŠpum. Skattar kŠmu inn vegna l÷glegrar s÷lu fÝkniefna og eftirlit yr­i haft me­ gŠ­um og hreinleika efnanna. Vandamßl sem fylgja misnotkun fÝkniefna yr­u me­fŠrilegri, enda gerir n˙verandi stjˇrnara­fer­ illt verra, bŠ­i fyrir neytandann og samfÚlagi­ Ý heild.

═ aprÝl 1994 ˙rskur­a­i stjˇrnlagadˇmstˇll Ůřskalands a­ ■a­ bryti Ý bßga vi­ stjˇrnarskrß landsins a­ banna neyslu ß kannabisefnum. Forseti dˇmstˇlsins taldi ,,ˇverjandi me­ ÷llu a­ banna neyslu vÝmugjafa sem vŠri Ý engu ska­legri en tv÷ rau­vÝnsgl÷s e­a pakki af sÝgarettum." SamkvŠmt ni­urst÷­u dˇmsins er banna­ a­ selja og dreifa kannabisefnum, en l÷glegt er a­ neyta ■eirra og flytja ■au inn Ý landi­ Ý eigin ■ßgu. Stjˇrnlagadˇmstˇllinn taldi e­lilegt a­ magn til einkaneyslu yr­i innan vi­ 200 gr÷mm af hassi og 500 gr÷mm af marÝ˙ana. Einst÷kum fylkjum sambandslř­veldisins er hins vegar Ý sjßlfsvald sett hvernig ■au skilgreina einkaneyslu Ý fÝkniefnal÷ggj÷f sinni. Sem dŠmi ■ß er l÷glegt Ý Schleswig-Holstein a­ eiga 30 gr÷mm af hassi, 5 gr÷mm af kˇkaÝni og eitt gramm af herˇÝni.

"Nefndin komst a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ ,,banni­ ß marÝ˙ana vŠri ˇe­lilegt mi­a­ vi­ allar fÚlagsfrŠ­ilegar, lŠknisfrŠ­ilegar og lagalegar sta­reyndir"."

═ Hollandi eru n˙ starfandi Ý kringum tv÷ ■˙sund ˙ts÷lusta­ir kannabisefna, svonefnd hass-kaffih˙s, me­ fullri vitund og leyfi yfirvalda. FÝkniefnal÷gregla landsins fylgist grannt me­ ■vÝ a­ ■ar sÚu eing÷ngu ß bo­stˇlnum mismunandi tegundir kannabisefna, ef ÷nnur sterkari fÝkniefni leita ■ar inn, er kaffih˙sinu umsvifalaust loka­. Yfirv÷ld eru mj÷g ßnŠg­ me­ ■ann ßrangur sem nß­st hefur Ý fÝkniefnav÷rnum me­ tilkomu hass-kaffih˙sanna. GlŠpum tengdum fÝkniefnaneyslu hefur fŠkka­. Verulega hefur dregi­ ˙r fÝkniefnaneyslu me­ sprautum og herˇÝnneytendum hefur fŠkka­ um ■rjßtÝu prˇsent. Giel van Brussell, yfirma­ur fÝkniefnamßla Ý Amsterdam, segir um ■essa tilh÷gun:

,,Ungt fˇlk getur keypt kannabis ß kaffih˙sum og sÚ­ a­ ■a­ er tilt÷lulega meinlaust. ┴ sama tÝma ver­ur ■a­ vitni a­ ■vÝ hvernig notkun sterkari efna lei­ir fljˇtt til lÝkamlegrar hr÷rnunar. A­ gera notkun kannabis a­ saknŠmu athŠfi blandar saman ˇlÝkum hˇpum fÝkniefnaneytenda og - lÝkt og sřnt hefur sig Ý ÷­rum l÷ndum - skapar fleiri vandamßl en ■a­ leysir."

RÝkissaksˇknari og dˇmsmßlarß­herra Danmerkur hafa lřst ■vÝ yfir a­ eign og neysla vÝmuvaldandi efna skuli ekki flokkast undir glŠpsamlegt athŠfi. Me­ ■essu er tali­ a­ d÷nsk yfirv÷ld sÚu a­ undirb˙a jar­veginn fyrir l÷glei­ingu vŠgari tegunda fÝkniefna. SÚrfrŠ­ingar ß svi­i al■jˇ­amßla spß ■vÝ a­ innan vi­ tv÷ ßratugi muni ÷ll l÷nd Evrˇpusambandsins koma s÷lu fÝkniefna Ý hendur opinberra a­ila.

Nřlegar rannsˇknir ß aflei­ingum kannabisreykinga

Handlagt marÝ˙ana

═ k÷nnun sem Ëmar H. Kristmundsson ger­i ßri­ 1984 ß neyslu ˇl÷glegra vÝmugjafa ß ═slandi, kom Ý ljˇs a­ flestir, sem reynt hafa kannabis, tilheyra hˇpi nßmsmanna, atvinnurekenda, yfirmanna og annarra laun■ega me­ sÚrfrŠ­imenntun a­ baki. Ůegar starfstÚtt ■eirra, sem fÝkniefnal÷greglan hefur haft afskipti af er sko­u­ kemur hins vegar Ý ljˇs a­ ■ar eru a­allega um a­ rŠ­a ungmenni, ˇfaglŠrt verkafˇlk og atvinnulausa.

SÝ­ustu tvo ßratugi hafa fj÷lmargir vÝsindamenn gefi­ sig a­ ■vÝ a­ rannsaka verkanir hass og mari˙ana, enda l÷ngum veri­ erfitt a­ henda rei­ur ß ska­semi kannabisefna e­a tilgreina ßstŠ­ur sem rÚttlŠta ■ann mannafla og ■ß gÝfurlegu fjßrmuni sem settur er til h÷fu­s ■essa ge­hrifalyfs. Ni­urst÷­ur ■essara rannsˇkna hafa hins vegar ekki rennt sto­um undir mßlsta­ ■eirra sem rÚttlŠta bann ß afur­um hampjurtarinnar. Vi­amestu rannsˇknirnar, sem fˇru fram ß ßttunda og nÝunda ßratugnum Ý JamaÝka, Kosta RÝka og Grikklandi fundu engar marktŠkar vÝsbendingar um ska­semi kannabisreykinga. Ůessar rannsˇknir tˇku til athugunar einstaklinga sem h÷f­u veri­ stˇrreykingamenn kannabisefna Ý m÷rg ßr og bßru ■ß saman vi­ hˇp manna sem reykti ekki. ═ ljˇs kom a­ kannabisneytendurnir h÷f­u ekki or­i­ fyrir vitsmunalegum e­a taugafrŠ­ilegum miska, engar breytingar ß persˇnuleika ■eirra fundust, nÚ haf­i dregi­ ˙r getu ■eirra nÚ vilja til a­ stunda atvinnu og taka a­ ÷­ru leyti virkan ■ßtt Ý samfÚlaginu.

Sřnt hefur veri­ fram ß a­ hassreykingar a­ sta­aldri geti framkalla­ krabbamein Ý munni, kjßlka, tungu og lungum. Ekki sÝst vegna ■ess a­ hass er yfirleitt blanda­ tˇbaki og reyknum anda­ dj˙pt Ý lungun og haldi­ ni­ri lengur en venja er. Ge­deyf­ og slen samfara miklum hassreykingum er ■ekkt fyrirbŠri. Margir hŠtta neyslu kannabis e­a draga sjßlfkrafa ˙r henni ■egar ■eir ver­a varir vi­ kvÝ­a og hrŠ­slu sem er stundum samstiga mikilli neyslu. Bent hefur veri­ ß a­ tÝ­ar hassreykingar geti hugsanlega dregi­ fram dulda ge­veilu er blundar Ý persˇnunni. A­ s÷gn er vanfŠrum konum sem reykja marÝ˙ana tÝfalt hŠttara vi­ a­ eignast b÷rn me­ hvÝtblŠ­i. Ekki ver­ur sÚ­ a­ tˇbak, ßfengi e­a rˇandi lyf hafi s÷mu aflei­ingar.

"FÝklar og h÷mluleysi­ sem einkennir neyslu ■eirra gefa ekki rÚtta mynd af ■eim sem neyta ˇl÷glegra fÝkniefna. Ekki fremur en a­ neysla ßfengissj˙klinga gefur rÚtta mynd af ÷llum sem hafa vÝn um h÷nd."

Mßlsvarar kannabisreykinga telja ■ˇ a­ ■essar ni­urst÷­ur rÚttlŠti ekki bann ß kannabisefnum. Tˇbaksnotkun og ßfengisfÝkn veldur sambŠrilegum ska­a ßn ■ess a­ m÷nnum komi til hugar a­ gera neyslu ■essara efna a­ saknŠmu athŠfi. FullvÝst ■ykir a­ au­veldara sÚ a­ hŠtta neyslu kannabisefna en tˇbaks. Innbrot og ÷nnur glŠpaverk sem mi­a a­ ■vÝ a­ afla peninga til neyslunnar eru ■vÝ fßtÝ­ me­al kannabisneytenda.

═ umrŠ­u um neyslu kannabis og annarra vÝmuefna ver­ur einnig a­ gera greinarmun ß fÚlagslegri notkun, ■ar sem neyslunni er stillt Ý hˇf, hvort sem um er a­ rŠ­a ßforma­a e­a tilviljunarkennda notkun, og ßvananotkun sem felur Ý sÚr reglubundna og st÷­uga neyslu efnisins. FÝklar og h÷mluleysi­ sem einkennir neyslu ■eirra gefa ekki rÚtta mynd af ÷llum ■eim sem neyta ˇl÷glegra fÝkniefna. Ekki fremur en a­ neysla ßfengissj˙klinga gefur rÚtta mynd af ÷llum ■eim sem hafa vÝn um h÷nd. Rannsˇkn me­al ■řskra kannabisneytenda leiddi t.d. Ý ljˇs a­ 84% ■eirra eyddu sem nemur 2.200 kr. ß mßnu­i til kaups ß kannabisefnum. Flestir ■eirra reyktu kannabis a­ me­altali ■risvar til fjˇrum sinnum Ý mßnu­i.

Kannabis til lŠkninga

Fyrir sk÷mmu fjalla­i ■řska tÝmariti­ Geo um heilsubŠtandi ßhrif kannabisefna Ý grein sem ber heiti­ ,,Hass er hollt". Ůar kemur fram a­ hass og marÝ˙ana hafi ß undanf÷rnum ßrum ÷­last aukna vi­urkenningu sem lŠknislyf. Rannsˇknir hafa sřnt fram ß a­ neysla kannabis ÷rvar framlei­slu hvÝtra blˇ­korna og styrkir ■annig ˇnŠmiskerfi lÝkamans. Kannabis er n˙ nota­ me­ gˇ­um ßrangri til a­ lina ■jßningar ■eirra sem ■jßst af tÝ­averkjum, glßku og li­agigt. Einnig hefur ■a­ reynst vel sem lŠknislyf vi­ mÝgreni, astma og flogaveiki. Krabbameinssj˙klingar og ■eir sem ■jßst af ey­ni nota sumir hverjir kannabis til ■ess a­ stemma stigu vi­ aukaverkunum af v÷ldum lyfja og geislame­fer­ar.

Breskir og bandarÝskir lŠknar gefa sj˙klingum sÝnum efnafrŠ­ilega unni­ tetrahydrˇkannabÝnˇl (THC) Ý t÷fluformi, en ■a­ er efni­ sem einkum veldur lÝffrŠ­ilegri verkun kannabis. Hasspillurnar, sem nefnast nabilone og marinol, ■ykja vŠnlegri kostur en a­ rÚtta sj˙klingunum hassmola yfir bor­i­. A­rir kjˇsa fremur marÝ˙anavindlinga, ■vÝ ■annig geta ■eir sjßlfir stjˇrna­ magninu sem ■eir innbyr­a. ═ slÝkum tilvikum sÚr bandarÝska rÝki­ ■eim fyrir 300 marÝ˙anavindlingum ß mßnu­i, en innihald ■eirra er rŠkta­ ß sÚrstaki kannabisekru rÝkisins vi­ Missisippi hßskˇlann. Jocelyn Elders, fyrrum landlŠknir BandarÝkjanna, mŠlir eindregi­ me­ ■vÝ a­ marÝ˙ana fßist ˙t ß lyfse­la, ■vÝ a­ hennar mati er ,,■a­ til hagsbˇta fyrir fj÷lmarga sj˙klinga." ═ Arizona og KalifornÝu voru nřlega sam■ykkt l÷g sem gerir fˇlki kleift a­ neyta marÝ˙ana sÚr til heilsubˇtar.

R÷ksemdir fyrir l÷glei­ingu fÝkniefna

HßgŠ­a marÝ˙ana

HÚr mß sjß ■rj˙ afbrig­i af hinum vinsŠla sk˙nki sem kaupa mß ß hass-kaffih˙sum Ý Hollandi. P÷ntunarse­lar kaffih˙sanna sřna ver­ ß řmsum vinsŠlum tegundum af hassi og marÝ˙ana. A­ s÷gn hollensku fÝkniefnal÷greglunnar er tilgangurinn me­ hass-kaffih˙sunum a­ au­velda fˇlki a­gang a­ kannabisefnum ■annig a­ neytendur ■eirra ■urfi ekki a­ blanda ge­i vi­ s÷lumenn og neytendur sterkari og hŠttulegri fÝkniefna. Ůessi tilraun hefur gefist vel. GlŠpum tengdum fÝkniefnaneyslu hefur fŠkka­. Einnig hefur dregi­ ˙r notkun og ˙tbrei­slu sterkari vÝmuefna eins og herˇÝns.

Ůeim sem vilja leyfa s÷lu ˇl÷glegra vÝmugjafa hefur vaxi­ ßsmegin sÝ­ustu misseri. Stu­ningur og r÷ksemdafŠrsla manna ß bor­ vi­ George Shultz, fyrrum utanrÝkisrß­herra BandarÝkjanna, Miltons Friedmans hagfrŠ­ings, Kurts Schmokes borgarstjˇra, Roberts Sweets alrÝkisdˇmara og Dougs Bandows, fyrrum rß­gjafa Ronalds Reagans, hefur or­i­ til ■ess a­ sÝfellt fleiri hafa ■ora­ a­ sty­ja ■ß stefnu a­ sala ß fÝkniefnum ver­i gefin frjßls.

Helstu r÷k ■eirra sem vilja rˇttŠkar breytingar ß fÝkniefnal÷ggj÷finni eru ■essi:

Refsia­ger­ir gegn fÝkniefnaneyslu sker­ir ß ˇsŠmilegan hßtt frelsi fullor­inna til ■ess a­ neyta efna sem eru ekki ska­legri en ÷nnur sem n˙ fßst l÷glega og fangelsar fˇlk fyrir athafnir sem, ˇlÝkt ÷­rum glŠpaverkum, ska­ar ekki beinlÝnis a­ra.

A­ gera fÝkniefnaneyslu a­ refsiver­u athŠfi hefur ekki dregi­ verulega ˙r eftirspurn eftir ˇl÷glegum vÝmugj÷fum. Stˇr hluti almennings hefur neytt ■eirra (r˙mlega 20% ═slendinga ß aldrinum 16 til 36 ßra hafa sem dŠmi reykt kannabis) og au­velt er nßlgast efnin fyrir ■ß sem ß anna­ bor­ kŠra sig um ■a­.

L÷gbann eykur hŠttuna af fÝkniefnaneyslu me­ ■vÝ a­ ney­a neytendur til samneytis vi­ glŠpamenn sem versla me­ fÝkniefni sem eru ekki a­eins ˇheyrilega dřr heldur einnig Ý vafas÷mum gŠ­aflokki.

Bann vi­ neyslu og s÷lu fÝkniefna skapar menningarkima sem hefur fjßrhagslegan ßvinning af n˙gildandi l÷gum Ý ßvana- og fÝkniefnamßlum. Atvinnuinnflytjendur og dreifingaa­ilar ˇl÷glegra vÝmugjafa mynda oft ß tÝ­um rÝki Ý rÝkinu. L÷glei­ing fÝkniefna og sala ■eirra undir umsjˇn opinberra a­ila myndi hnekkja veldi ■eirra sem rß­a fÝkniefnamarka­inum.

Ef opinberir a­ilar ÷nnu­ust s÷lu fÝkniefna vŠri hŠgt a­ skattleggja vi­skiptin en fÝkniefnasala er n˙ ß d÷gum stŠrsta ˇskattlag­a atvinnugreinin Ý heiminum. Skatttekjum af s÷lunni mŠtti sÝ­an nota til ■ess a­ standa straum af endurhŠfingu ■eirra sem misnota efnin og ÷­rum kostna­i sem samfÚlagi­ ber af neyslunni.

LÝtil sem engin hŠtta er ß ■vÝ a­ l÷glei­ing fÝkniefna ver­i til ■ess a­ auka neyslu ■eirra til framb˙­ar. Ůa­ sřndi sig Ý ■eim fylkjum BandarÝkjanna sem leyf­u neyslu ß marÝ˙ana ß ßttunda ßratugnum a­ neyslan ■ar jˇkst hlutfallslega ekki meira en Ý ■eim fylkjum ■ar sem efni­ var ˇl÷glegt. ═ Hollandi ■ar sem sala kannabisefna er hß­ litlum takm÷rkunum hefur neysla efnanna, ■vert ofan Ý allar vŠntingar, řmist sta­i­ Ý sta­ undanfarin ßr e­a fari­ minnkandi, einkum me­al ungs fˇlks. ═ ■essu sambandi er vert a­ benda ß a­ kannanir ß hassneyslu me­al skˇlanema Ý ReykjavÝk hafa sřnt a­ h˙n er engu minni hÚr ß landi en hjß d÷nskum ungmennum Ý Kaupmannah÷fn, sem hafa ■ˇ ßrum saman haft frjßlsan a­gang a­ efnunum ß fjˇrfalt lŠgra innkaupsver­i.

┴vana- og fÝkniefnamßl ß ═slandi

"Bann vi­ neyslu og s÷lu fÝkniefna skapar menningarkima sem hefur fjßrhagslegan ßvinning af n˙gildandi l÷gum Ý ßvana- og fÝkniefnamßlum. "

┴ ═slandi hefur vitrŠn umrŠ­a um fÝkniefni ßtt erfitt uppdrßttar. Umfj÷llun um fÝkniefnamßl hefur einkum einkennst af upphrˇpunum og tÝmabundnu ˇ­agoti einstakra fÚlagasamtaka er vilja nota ˇtta almennings vi­ fÝkniefni sÚr til framdrßttar og Ý fjßr÷flunarskyni. Fj÷lmi­lar, einkum dagbl÷­ og tÝmarit, hafa ali­ ß vandlŠtingu og hneykslan ß ˇl÷glegum fÝkniefnum og neytendum ■eirra, enda ŠsifrÚttir hentug lei­ til a­ auka s÷luna. Enginn greinarmunur hefur veri­ ger­ur ß ˇlÝkum ger­um ˇl÷glegra fÝkniefna. Íll eru ■au flokku­ sem ,,eiturlyf" og neytendur ■eirra ˙thrˇpa­ir sem ,,dˇpistar". S÷lumenn og innflutningsa­ilar kannabisefna eru ˇsjaldan kalla­ir ,,s÷lumenn dau­ans", ■ˇ ÷llum sem kynna sÚr ■essi mßl Štti a­ vera kunnugt a­ kannabis, ˇlÝkt t.d. tˇbaki og ßfengi, veldur ekki banvŠnum eitrunum hjß m÷nnum.

FrŠ­sluefni Ý forvarnarstarfi inniheldur nŠr undantekningarlaust rangfŠrslur um ˇl÷gleg fÝkniefni, enda vir­ist tilgangurinn vera fyrst og fremst sß a­ reka ßrˇ­ur fyrir ßkve­num sjˇnarmi­um, fremur en a­ upplřsa fˇlk um verkun og aflei­ingar fÝkniefnanotkunar. ═ umrŠ­u um grundvallaratri­i Ý ßvana- og fÝkniefnamßlum ver­ur a­ taka mi­ af traustum vÝsindalegum heimildum, er byggja ß ˇhlutdrŠgni og uppfylla kr÷fur um gagnrřnin vinnubr÷g­. Ůeir sem leita sÚr upplřsinga um langtÝmaßhrif fÝkniefna- og lyfja ver­a a­ geta treyst ■vÝ a­ frŠ­imenn felli dˇma sem byggja ß vÝsindalegum ni­urst÷­um en ekki persˇnulegri e­a si­fer­islegri vi­mi­un.

Breytingar ß l÷gum um fÝkniefnamisferli Ý Evrˇpu og BandarÝkjunum ver­ur vonandi til ■ess a­ ßbyrg og skynsamleg umrŠ­a um vÝmuefni og vÝmuefnavarnir finnur sÚr farveg hÚr ß landi.



HŠstirÚttur
Fyrri lÝf?
Don Juan
Velheppna­ur
Uppt÷kubei­nin
Nornareglan
Erla Stefßnsdˇttir
Gildismati­
Hass & heilsa
Gy­jan MarÝ˙ana
Dˇpsirkusinn
á| ForsÝ­aá | ┴lit annarraá | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­á| Gestabˇkiná| Spjall |
ę Gu­mundur Sigurfreyr Jˇnason