demo image
| ForsÝ­aá | ┴lit annarraá | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­á| Gestabˇkiná| Spjall |
Barnauppeldi
VÝsindi
Dulspeki
FÝkniefnamßl
MeskalÝn
FÝkniefnaneysla
E, kˇk & stu­
RapprÝmur Mˇra
Me­fer­arvillur
KˇkaÝn
Sterkari efni?
Kannabisefni
Hamplygar
Hass & heilsa
L÷glei­ing
Vandi fÝknˇ
Dˇpsirkusinn
Sßlhrifalyf
Milton Friedman
"H÷r­u efnin"
Gy­jan MarÝ˙ana
MannfrŠ­i
Nř÷ld
Vi­t÷l
Ůjˇ­mßl
A­sent efni
Gy­jan MarÝ˙ana - Kannabis fyrr ß ÷ldum

Kunnßttumenn Ý sagnfrŠ­i, fornleifafrŠ­i og mannfrŠ­i fullyr­a a­ hampur sÚ tr˙lega mesta nytjajurt jar­ar. Ma­urinn byrja­i a­ nota hamptrefjar til spuna og vefna­ar um svipa­ leyti og leirkerasmÝ­i hˇfst og ß­ur en fari­ var a­ nota mßlma Ý vopn og ßh÷ld. Upphaf kannabisneyslu er nokku­ ß reiki. Fßeinir frŠ­imenn ßlÝta neyslu kannabis eiga sÚr yfir 20.000 ßra s÷gu og megi rekja til steinaldarmanna er ˇlu aldur sinn vi­ strendur KaspÝahafs Ý nor­urhluta ═rans. Svo vir­ist sem hamprŠktun sÚ upprunnin Ý Mi­-AsÝu og hafi borist ■a­an til KÝna, Indlands og PersÝu og ßfram til Litlu-AsÝu og landa araba Ý Nor­ur-AfrÝku.

Van Gogh fŠr sÚr eina lauflÚtta ...

HampfrŠ eru au­meltanleg og talinn ßkjˇsanleg mˇtefni gegn sřklum enda notu­ me­ gˇ­um ßrangri til a­ styrkja ˇnŠmiskerfi sj˙klinga me­ alnŠmi. Dr. William Eidleman segir um ■ennan eiginleika: ,,E­lislŠg olÝa hampsins styrkir ˇnŠmiskerfi­ og ver ■a­ gegn veirum. Rannsˇknir sem standa n˙ yfir ß ■vÝ hvernig nota mß olÝu kannabisjurtarinnar til a­ styrkja ˇnŠmiskerfi ■eirra sem ■jßst af H.I.V. veirunni lofa mj÷g gˇ­u." Neysla kannabisfrŠja duga einnig vel til a­ hreinsa slagŠ­ar og rß­a bˇt ß blˇ­fitu (kˇlesterˇl). Ůß hafa rannsˇknir bori­ s÷nnur ß a­ hampfrŠ eru heppilegasta fŠ­an sem v÷l er ß mˇt nŠringarskorti og tŠringu s÷kum sults.

═ bˇk sinni The Dragons of Eden fŠrir bandarÝski stj÷rnufrŠ­ingurinn Carl Sagan r÷k fyrir ■vÝ a­ hampur hafi veri­ fyrsta nytjajurtin sem ma­urinn rŠkta­i. Hann bendir ß Pygmřa, dvergnegra Ý Ituri-frumskˇginum Ý Mi­-AfrÝku, mßli sÝnu til stu­nings. Pygmřar eru safnarar og vei­imenn og ein af fßum ■jˇ­um heims sem stunda hvorki jar­rŠkt nÚ h˙sdřrahald. Ůeir sem halda trygg­ vi­ lÝfshŠtti forfe­ranna reika um Ý ■rjßtÝu manna hˇpum og eru lifna­arhŠttir ■eirra nokkurn veginn ■eir s÷mu og fyrir tÝu ■˙sund ßrum. ١tt Pygmřa■jˇ­in stundi ekki akuryrkju rŠkta ■eir ■ˇ eina pl÷ntu sÚr til vi­urvŠris - kannabispl÷ntuna. Ůeir fullyr­a a­ neysla hennar hjßlpi vi­ vei­arnar og a­ ■eir hafi ■ekkt og reykt jurtina frß ˇmunatÝ­. ,,Ůa­ vŠri kaldhŠ­nislegt," segir Sagan, ,,ef rekja mŠtti uppt÷k akuryrkju og ■ar me­ upphaf si­menningar til rŠktunar marÝ˙ana."

Hvernig sem ■vÝ er fari­ er fullvÝst a­ saga manns og hamps hefur veri­ samtvinnu­ frß alda ÷­li. Hampur gegndi veigamiklu hlutverki Ý ■rˇun tr˙arbrag­a og menningar Ý AsÝu, Mi­austurl÷ndum, Evrˇpu og AfrÝku. Skilningurinn sem blˇtmenn fornra launhelga ÷­lu­ust fyrir millig÷ngu kannabis var talinn himneskur a­ uppruna. Jurtin sjßlf ,,engill" e­a sendibo­i gu­anna. L÷ngu ß­ur en rita­ar heimildir ur­u til var komin hef­ fyrir ■vÝ a­ nota hamp Ý helgiath÷fnum og hefur sß si­ur haldist fram ß okkar daga. Hann birtist Ý řmsum myndum me­al sundurleitustu Šttbßlka AfrÝku, Ý vissum tr˙arreglum hind˙a, hjß meinlŠtam÷nnum og s˙fum m˙slÝma og me­al ßhangenda Ras Tafari hreyfingarinnar, svo ekki sÚ minnst ß fj÷lmarga fylgjendur ˇlÝkra dulspekiregla og hˇpa hei­ingja ß Vesturl÷ndum.

"Hampur gegndi veigamiklu hlutverki Ý ■rˇun tr˙arbrag­a. Skilningurinn sem blˇtmenn fornra launhelga ÷­lu­ust fyrir millig÷ngu kannabis var talinn himneskur a­ uppruna."

MesˇpˇtamÝa er ßliti­ elsta hßmenningarsvŠ­i heims og ■ar finnum vi­ Švafornar menjar um notkun kannabis. S˙merar, AssřrÝumenn og BabřlonÝub˙ar notu­u hasskvo­u Ý reykelsi er brennt var vi­ tr˙arathafnir sem tßkn um fˇrn og tilbei­slu. Hinn kunni tr˙frŠ­ingur Mircea Eliade segir t.d. a­ ,,ilmreykur hamps [hafi veri­] nota­ur Ý ═ran til forna til a­ koma sei­andanum Ý algleymi." Brennsla reykelsis hjß rÚtttr˙na­arkirkjunni, rˇmversk-ka■ˇlsku kirkjunni og Ý ÷­rum gu­sdřrkunarsi­um er arfleif­ frß ■eim tÝma ■egar tr˙menn drˇgu a­ sÚr hassm÷kk reykelsiskeranna. Hampkvo­a var brennd vi­ tr˙arathafnir, bŠ­i vi­ opinberar gu­■jˇnustur og Ý heimah˙sum, ■vÝ ,,angan hennar var Gu­unum ■ˇknanlegur."

═ BiblÝunni er kannabis nefnt kannabosm

═sraelsmenn til forna voru Ý nßnum tengslum vi­ ■jˇ­ir er gßfu sig a­ kannabisneyslu. Pˇlski mannfrŠ­ingurinn Sula Benet segir a­ ,,Gamla testamenti­, sem var upprunalega rita­ ß hebresku, geymir tilvÝsanir Ý kannabis, bŠ­i Ý mynd reykelsis, sem nota­ var Ý tr˙arhßtÝ­um [gy­inga], og Ý formi vÝmugjafa."

Hampneysla Ý KÝna og me­al Japana

Elstu ritu­u heimildina um notkun hamps til lŠkninga er a­ finna Ý kÝnversku lyfjaskrßnni, Pŕn Ching, sem byggir ß lyfjaßvÝsunum frß ■vÝ um 2700 f. Kr. Ůar er mŠlt me­ innt÷ku kannabis, sem nefnt er ,,endurlausnari frß synd", vi­ ■vagsřrugigt, li­agigt, malarÝu, taugakr÷m og minnisleysi. Hampur var Ý miklum metum hjß KÝnverjum sem k÷llu­u land sitt ,,rÝki mˇrberja og hamps". HampfrŠin voru notu­ til matar en ˙r trefjunum framleiddu ■eir garn til vefna­ar fyrir fatna­, net og segld˙ka. ┌r bastinu unnu ■eir jafnframt bogastrengi og pappÝr, uppfinningu, sem ■eim tˇkst a­ leyna fyrir umheiminum Ý margar aldir. Hamptrefjar voru Ý ■a­ miklum metum a­ ekki ■ˇtti anna­ tilhlř­ilegt en a­ klŠ­ast f÷tum ˙r hampi vi­ jar­arfarir til a­ votta hinum lßtna vir­ingu sÝna.

Heimildir eru til um a­ ß fimmtu ÷ld eftir Krist hafi spßprestar taˇista nota­ kannabis Ý bland vi­ ginseng til a­ skyggnast inn Ý framtÝ­ina. Taˇi­kendur mŠltu me­ ■vÝ a­ kannabis vŠri brennt sem reykelsi en ilmurinn af ■vÝ ■ˇtti framkalla gu­mˇ­ og visku til a­ skilja leyndardˇma alverunnar. Ůrßtt fyrir a­ KÝnverjum vŠri fullkunnugt um vÝmuvaldandi eiginleika hampjurtarinnar var­ nřting hennar Ý ■eim tilgangi ekki ˙tbreidd. HrÝsgrjˇnavÝn var Ý miklum metum og bar h÷fu­ og her­ar yfir a­ra vÝmugjafa Ý ■essum heimshluta.

Hampur skipar vir­ingasess Ý shintosi­, elstu tr˙arbr÷g­um og fyrrum rÝkistr˙ Japana. Hampur e­a asa var haf­ur Ý tr˙arlegri hreinsun og sem fˇrnargj÷f ß hßtÝ­isd÷gum. Hamptrefjar ß vi­argrein - svonefnt gohei - voru nota­ar til a­ fjarlŠgja andlegt grˇm og ˇhreinindi, jafnvel sŠra ˙t ßra sem h÷f­u teki­ sÚr bˇlfestu Ý m÷nnum. PappÝrsarkir ˙r hampi voru til skrauts Ý hofum ■ar sem ■au ■ˇttu vernd gegn illum ÷flum. ═ jap÷nskum hjˇnavÝgslum voru hampfrŠ og hamptrefjar ßminning um a­ konan skyldi vera eiginmanni sÝnum undirgefin. ┴ sama hßtt og hŠgt er a­ lita hamp me­ hva­a lit sem er ber eiginkonan, samkvŠmt jap÷nsku spakmŠli, a­ vera rei­ub˙in ,,a­ litast hverjum ■eim lit sem bˇnda hennar lystir". Hamplauf voru jafnframt brennd til marks um ,,heimbo­ til andanna" Ý galdraath÷fnum til a­ lokka a­ andaverur og nßlŠga vŠtti.

"١tt hampur hafi veri­ rŠkta­ur ß helstu eyjum Japans Ý ßr■˙sundir var me­fer­ kannabisefna ekki b÷nnu­ me­ l÷gum fyrr en me­ hernßmi BandarÝkjanna ßri­ 1945."

Enn ■ann dag Ý dag er taima (marÝ˙ana) brennt Ý helstu helgidˇmum shintotr˙arinnar, ■. ß m. Ý Ise-helgidˇmnum sem er ÷nnur tveggja helgustu vÚa shintotr˙armanna. Shintoprestar klŠ­ast yfirh÷fnum ˙r hampi og reipin Ý bj÷llum hofanna eru i­ulega ˙r hampi. Hampur er enn■ß rŠkta­ur Ý grennd vi­ Nangano-helgidˇminn og ß Shikoku-eyju, einni fj÷gurra stŠrstu eyja Japans, svo unnt sÚ a­ framlei­a hampka­la og vi­hafnarklŠ­na­ fyrir keisarafj÷lskylduna og prestastÚttina.

١tt hampur hafi veri­ rŠkta­ur ß ÷llum helstu eyjum Japans Ý ßr■˙sundir var me­fer­ kannabisefna ekki b÷nnu­ me­ l÷gum fyrr en me­ hernßmi BandarÝkjanna Ý lok seinni heimsstyrjaldar. Hampneysla haf­i ■ß tÝ­kast me­ ■jˇ­inni frß ■vÝ um 300 f. Kr. Ý fullri sßtt vi­ veraldleg og geistleg yfirv÷ld, enda ekki a­ finna neinar rita­ar heimildir nÚ frßsagnir um misnotkun e­a vandkvŠ­i vegna neyslu taima. Kannabisneysla var­ ■ˇ aldrei almenn me­al Japana. LÝkt og ß Vesturl÷ndum og hjß KÝnverjum var ßfengi Ý eftirlŠti sem vÝmugjafi.

Kannabisneysla Skř■a

Jap÷nsk grei­a skreytt me­ hamplaufum

Jap÷nsk grei­a skreytt me­ hamplaufum. Heimildir eru til um a­ ß fimmtu ÷ld eftir Krist hafi spßprestar taˇista nota­ kannabis Ý bland vi­ ginseng til a­ skyggnast inn Ý framtÝ­ina. Taˇi­kendur mŠltu me­ ■vÝ a­ kannabis vŠri brennt sem reykelsi en ilmurinn af ■vÝ ■ˇtti framkalla gu­mˇ­ og visku til a­ skilja leyndardˇma alverunnar.

┴liti­ er a­ hampjurtin hafi borist til Evrˇpu me­ Skř■um, fornÝranskri hir­ingja■jˇ­, sem herja­i um alla gresjuna frß Altafj÷llum Ý Mi­-AsÝu og vestur til Ungverjalands. GrÝski sagnfrŠ­ingurinn Herˇdˇtus fer­a­ist um l÷nd Skř■a og fjallar řtarlega um menningu ■eirra og si­i. ═ sagnfrŠ­iriti hans, frß ■vÝ um 450 f. Kr., kemur fram a­ hampur var nota­ur vi­ hreinsunarathafnir sem haldnar voru vi­ ˙tfarir konunga:

,,ů Eftir a­ greftrun lřkur ver­a allir ■ßtttakendur a­ lauga sig eins og hÚr segir: Fyrst skola ■eir og ■vo ß sÚr h÷fu­i­, en til a­ hreinsa kroppinn reisa ■eir lÝti­ tjald, festa ■rjß staura Ý j÷r­ina og strekkja ßbrei­u yfir. Inn Ý tjaldi­ er settur diskur me­ rau­glˇandi steinum og hampfrŠjum. ═ ■essu landi vex kannabis, bŠ­i villt og rŠkta­. Jurtin er ■ˇfari og hŠrri en h÷r og ŮrakÝub˙ar nota hana til a­ framlei­a fatna­ sem vir­ist vera ˙r lÝni. A­eins sÚrfrŠ­ingar Ý vinnslu hamps geta greint muninn - ■eir sem hafa aldrei sÚ­ hamp halda a­ um spunalÝn sÚ a­ rŠ­a. Skř■ar taka kannabisfrŠ, skrÝ­a inn Ý k˙pt tjaldi­, og kasta ■eim ß rau­glˇandi steinana. Ůau fu­ra upp ß brennandi glŠ­unum og gefa frß sÚr svoddan reykjarkˇf a­ ekkert grÝskt gufuba­ jafnast ß vi­ ■a­. Skř■ar gˇla af ßnŠgju Ý ■essum b÷­um sem koma Ý sta­ venjulegra steypiba­a, ■vÝ ■eir ■vo sÚr aldrei upp ˙r vatni."

Lengi vel ■ˇtti ■essi lřsing ˇtr˙ver­ug en ßri­ 1929 sta­festi fornleifafundur ß landamŠrum SÝberÝu og MongˇlÝu frßs÷gn Herˇdˇtusar. R˙ssneskir fornleifafrŠ­ingar fundu ■ß grafhřsi sem geymdi me­al annars ketil e­a brennslupott ˙r bronsi sneisafullan af svi­num kannabisfrŠjum. Einnig fundust skyrtur ofnar ˙r hampi og reykelsisker ˙r mßlmi sem h÷nnu­ voru fyrir inn÷ndun reyks. Svo vir­ist sem reykelsiskerin hafi ekki veri­ notu­ Ý tr˙arlegum tilgangi, en a­ mati vÝsindamanna rennir ■a­ sto­um undir ■ß kenningu, a­ Skř■ar hafi ekki a­eins neytt kannabisefna vi­ helgiathafnir, heldur hefur neyslan ■ar a­ auki veri­ e­lilegur ■ßttur daglegs lÝfs.

" Skrß­ar heimildir sřna a­ shemshemet, eins og Forn-Egyptar nefndu kannabisjurtina, var notu­ til lŠkninga."

Brennd frŠin, sem finnast vÝ­a Ý haugum Skř■a, eru leifar af blˇmstrandi toppum hampsins sem varpa­ var ß heit vi­arkolin til a­ komast Ý vÝmu. Skř■ar neyttu ˇgrynni af kannabis, og ■rßtt fyrir a­ plantan vŠri ekki notu­ Ý vefna­ e­a Ý ka­lager­ og yxi vÝ­a villt Ý miklu mŠli, var h˙n einnig rŠktu­ til a­ tryggja ■jˇ­inni Švinlega gnˇtt birg­a. Herˇdˇtus skřrir frß annarri hir­ingja■jˇ­ sem nota­i kannabisefni sÚr til upplyftingar. Hann nafngreinir ■jˇ­ina ekki en lřsir ■vÝ hvernig ■etta fˇlk ,,heldur veislur ■ar sem ■a­ situr umhverfis eld og kastar [hamppl÷ntunni] Ý logana. Ůegar h˙n brennur stÝgur upp m÷kkur, lÝkt og af reykelsi, en angan hans gerir ■ß drukkna, eins og vÝni­ hjß okkur. ŮvÝ fleiri pl÷ntum sem kasta­ er Ý eldinn ■vÝ ÷lva­ri ver­a ■eir, uns ■eir st÷kkva loks ß fŠtur og byrja a­ dansa og syngja."

Sß si­ur a­ kasta handfylli af hampfrŠjum ß eld til a­ minnast hinna lßtnu er talinn uppruninn frß Skř■um. Hann var­veittist Ý meir en 2.500 ßr og var lengi vel stunda­ur ß uppskeruhßtÝ­um hampsins Ý l÷ndum Austur-Evrˇpu. ═ Pˇllandi og Ý Lithßen var venja ß a­fangadagskv÷ld, ■egar tr˙a­ er a­ lßtnir heimsŠki fj÷lskyldu sÝnar, a­ laga s˙pu ˙r hampfrŠjum, svonefnda semieniatka, til a­ se­ja hungur hinna framli­nu.

Forn-Egyptar og gu­irnir frß SÝrÝus

Skiptar sko­anir eru me­al sagnfrŠ­inga um hvort a­ kannabis hafi veri­ nota­ sem vÝmuefni Ý Egyptalandi til forna. Ljˇst er a­ kiphy, reykelsi ˙r hasskvo­u, var brennt rÝkulega Ý launhelgum og vi­ helgiathafnir. Var ■a­ tr˙ manna a­ kraftur gu­anna bŠrist Ý ilmefnin og sÝ­an til hofprestanna me­ yfirnßtt˙rulegum hŠtti. Skrß­ar heimildir sřna ennfremur a­ shemshemet, eins og Forn-Egyptar nefndu kannabisjurtina, var notu­ til lŠkninga.┌r henni voru ger­ lyf sem gefin voru munnlega, Ý enda■arm, Ý legg÷ng, Ý sßraumb˙­ir ß h˙­, Ý formi augndropa og til inn÷ndunar. Me­ulin voru notu­ til a­ me­h÷ndla augnsj˙kdˇma, lina bˇlgur og orsaka samdrßtt Ý legi. ┴ri­ 1982 rannsaka­i rÚttareiturfrŠ­ingurinn Svelta Balabanova vefsřni ˙r m˙mÝu Ramesar 2. faraˇs frß 1237 f. Kr. VÝsindam÷nnum til mikillar fur­u fundust ummerki Ý ■÷rmum konungs eftir neyslu tˇbaks, kˇkalaufa og kannabisefna. Breskur EgyptalandsfrŠ­ingur sag­i af ■essu tilefni: ,,Vissulega neyttu Forn-Egyptar fÝkniefna. Ůeir notu­u lˇtusblˇm, alr˙nu og kannabis og miklar lÝkur eru ß ■vÝ a­ ■eir hafi ennfremur nota­ ˇpÝum."

Gotama B˙ddha - Ljˇs heimsins

Kannabisjurtin var ekki a­eins h÷f­ Ý hßvegum me­al hind˙a, heldur naut h˙n sambŠrilegrar vir­ingar me­al b˙ddatr˙armanna, sÝka og m˙slÝma. ═ ritum mahayanagreinar b˙ddasi­ar er greint frß ■vÝ a­ ■egar Siddhartha B˙ddha lif­i meinlŠtalÝfi Ý leit sinni a­ hugljˇmun hafi hann tˇra­ ß einu hampfrŠi ß dag. ┴ helgimyndum er hann stundum sřndur me­ betliskßl fulla af hamplaufum Ý hendi.

Forn-Egyptar tr˙­u ■vÝ a­ Ý hverjum manni vŠri a­ finna vÝsi a­ gu­dˇmleika. Ůeir sta­hŠf­u a­ heil÷g jurt, ,,fŠ­i gu­anna" hjßlpa­i vi­ a­ ÷rva ■essa yfirmannlegu kosti. ═ Harris papřrushandriti nr. 501, frß 311 f. Kr. stendur; ,, ... rß­st÷fun hins gu­dˇmlega drykkjar hvetur til ■ess a­ gu­ir stj÷rnunnar hefja raust sÝna." Ínnur papřrusrolla, nr. 10.477, ÷rk 30, Ý egypsku Dßnarbˇkinni, hermir a­ helgur mj÷­ur hafi veitt gu­mˇ­ og loki­ upp or­rŠ­u gu­anna. Ůar segir m.a.: ,,╔g er gŠrdagurinn og morgundagurinn, og hef mßtt til a­ endurnřja sjßlfan mig ... Dyr sem allt til ■essa hafa veri­ loka­ar standa n˙ upp ß gßtt og birtan Ý brjˇsti mÚr er varanleg. ╔g get gengi­ lei­ mÝna Ý ˇforgengilegum lÝkama mÝnum og fer­ast til hvelfingar stj÷rnugu­anna. N˙na get Úg mŠlt me­ hreimi sem ■eir skilja, og tungumßl mitt er stj÷rnunnar SÝrÝusar (leturbr. mÝn)."

Ůa­ sem gerir ■essa tilvitnun athyglisver­a er s˙ sta­reynd a­ Dˇgˇn-Šttbßlkurinn Ý MalÝ Ý Vestur-AfrÝku tr˙­i ■vÝ a­ kannabisjurtin hafi veri­ fŠr­ mannkyninu a­ gj÷f frß gu­unum ß SÝrÝusi. Vita­ er a­ Dˇgˇnar voru undir miklum ßhrifum frß fornegypskri heimsmyndarfrŠ­i og ■vÝ ßlÝta sumir frŠ­imenn a­ tignun hampsins hafi einnig veri­ hluti af launhelgum Forn-Egypta. Um ■a­ er ■ˇ enginn vissa ■vÝ engar heimildir hafa fundist ■ar sem inntaki e­a tilrei­slu gu­aveiganna er lřst.

Launhelgar MÝ■rastr˙armanna

┴ fyrstu ÷ld fyrir Krist barst dřrkun sˇlgu­sins MÝ■rasar frß PersÝu og allt til hinna fjarlŠgu endimarka Rˇmaveldis. Musteri MÝ■rasmanna voru ŠtÝ­ reist ne­anjar­ar og hafa r˙stir ■eirra fundist Ý flestum l÷ndum hins forna heimsveldis, allt frß Englandi Ý nor­ri til a­ PalestÝnu Ý su­austri. SamkvŠmt sÝ­ari kenningum Zara■˙stramanna var MÝ■ras einkasonur ljˇsgu­sins Ah˙ra-mazda. MannlÝfi­ og sk÷punin ÷ll var ßlitin eilÝf barßtta andstŠ­ra afla; Satans og Gu­s, gˇ­s og ills, ljˇss og myrkurs. MÝ■ras var ßrna­arma­ur tr˙a­ra gagnvart f÷­ur sÝnum og studdi ■ß Ý barßttunni gegn illvirkjum myrkrah÷f­ingjans. ┴ efsta degi skyldi hann birtast sem frelsari og rÝkja Ý ■˙sund ßr. Honum var gefi­ vald til a­ dŠma alla menn, lifendur og dau­a; rÚttlßta til sŠluvistar Ý himnarÝki og ranglßta til eilÝfrar vÝtisvistar.

"Spß­ var a­ stjarna bo­a­i fŠ­ingu MÝ■rasar. Hann fŠddist ■ann 25. desember Ý helli og fjßrhir­ar er gŠttu hjar­ar sinnar komu og vottu­u honum vir­ingu sÝna."

Kristinn si­ur keppti vi­ MÝ■rastr˙, og var ß margan hßtt mˇta­ur a­ hennar fyrirmynd. Litlu muna­i a­ a­ MÝ■rastr˙ yr­i rÝkisßtr˙na­ur rˇmverska heimsveldisins. Spß­ haf­i veri­ a­ stjarna myndi bo­a fŠ­ingu MÝ■rasar. Hann fŠddist ■ann 25. desember Ý helli og fjßrhir­ar er gŠttu hjar­a sinna komu og vottu­u honum vir­ingu sÝna. Sk÷mmu ß­ur en hann var upp numinn til himins snŠddi hann heilaga kv÷ldmßltÝ­ me­ lŠrisveinum sÝnum. A­rar heimildir greina frß ■vÝ a­ MÝ■ras hafi veri­ krossfestur til a­ fri­■Šgja fyrir syndir mannanna en risi­ upp frß dau­um ß ■ri­ja degi. Ljˇskross var eitt af tßknum MÝ■rastr˙armanna, og lÝkt og sÝ­ar var­ hjß kristnum s÷fnu­um var fyrsti dagur hverrar viku hvÝldardagur og helga­ur sˇlgu­inum.

Helgihald MÝ■rasdřrkenda var svo lÝkt altarissakramenti kristinnar kirkju a­ kirkjufe­urnir voru sannfŠr­ir um a­ ■a­ vŠri ˇgu­leg skrumskŠling dj÷fulsins. Ă­stiprestur ■jˇna­i fyrir altari. ┴tr˙na­armenn neyttu vÝg­s brau­s og vÝns sem tßknu­u hold og blˇ­ MÝ■rasar, og ■egar helgi stundarinnar var Ý hßmarki kva­ vi­ klukknahljˇmur. MÝ■ras mŠlti svo: ,,Sß sem ekki vill eta hold mitt og drekka blˇ­ mitt, a­ hann ver­i eitt me­ mÚr og Úg me­ honum, hann mun ekki ■ekkja gu­srÝki."

Eins og ÷nnur tr˙arbr÷g­ mi­jar­arlanda ßtti MÝ■rastr˙in sÚr launhelgar sem var vandlega gŠtt. Inntak go­speki hennar mß rß­a af styttum, mßlverkum og altarist÷flum sem ger­ar voru MÝ■rasi til dřr­ar. S˙ ■ekktasta sřnir MÝ■ras krj˙pa a­ baki gri­ungs og reka rřting Ý hßls honum en ˙r sv÷­usßrinu spretta ÷ll dřr og jurtir sem eru m÷nnum til nytja. ,,Af hryggmergnum spratt brau­ sem gaf af sÚr hveiti; af blˇ­inu spratt vÝni­ Ý hin helga drykk Launhelganna", segir ß einum sta­. Myndir sem ger­ar voru af MÝ■rasi Ý ßt÷kum vi­ nauti­ sřna, a­ hinn vÝg­i drykkur MÝ■rastr˙armanna innihÚlt kannabisjurtina. Blˇ­i­ sem vŠtlar ˙r sßri dřrsins ummyndast og tekur ß sig mynd sagtennts hamplaufs. LÝkt og hjß MÝ■rastr˙arm÷nnum Ý PersÝu var haˇma-drykkurinn hluti af helgri mßltÝ­ sem neytt var Ý ne­anjar­arhofum og var Štlu­ a­ veita innvÝg­um hlutdeild Ý nß­ og lÝfsafli frelsunargu­sins.

MÝ■ras og gri­ungurinn

Styttur sem ger­ar voru af MÝ■rasi Ý ßt÷kum vi­ gri­unginn sřna a­ hinn vÝg­i drykkur MÝ■rastr˙armanna var b˙inn til ˙r kannabisjurtinni. Blˇ­i­ sem vŠtlar ˙r sßri dřrsins tekur ß sig skřra mynd sagtennts hamplaufs.

Dřrkendur DÝonřsosar eru einnig sag­ir hafa neytt ßfengra drykkja Ý helgisi­um er innihÚldu m.a. kannabis, alr˙nu og sjßaldursjurt. Um gildi dulhelganna fyrir menningu Grikkja og Rˇmverja farast rˇmverska heimspekingnum SÝserˇ svo or­:

Launhelgarnar gßfu okkur lÝf og nŠringu; ■Šr sk÷pu­u samfÚlaginu si­i og l÷g og kenndu m÷nnunum a­ breyta eins og m÷nnum sŠmir.

Notkun hamps Ý Evrˇpu til forna

═ Rˇmaveldi var kannabis ekki a­eins haft Ý helgisi­um tr˙arreglna heldur var ■a­ jafnframt mikilvŠgt lyf vi­ margs konar sj˙kdˇmum. ┴ri­ 60 e.Kr. ritar grÝski lŠknirinn DݡskˇrÝdes, Ý lyfjaskrßnna De Materia Medica, a­ nota megi hamp, ekki a­eins Ý reipi, heldur einnig til lŠkninga. Hann gefur pl÷ntunni frŠ­iheiti­ Cannabis sativa, sem samsett er ˙r grÝska or­inu kannabis og hinu latneska sativa, sem ■ř­ir ,,gagnleg". PlÝnÝus eldri mŠlti me­ notkun hampfrŠja til a­ lŠkna b˙pening af har­lÝfi; bl÷­ og blˇmsprota telur hann duga vel gegn hlustarverkjum og hamprŠtur megi nota Ý heita bakstra ß brunasßr, li­bˇlgu og gigt. GrÝski lŠknirinn Galenos hrˇsar einnig kannabislyfjum og skřrir frß ■vÝ a­ Rˇmverjar bor­i hampfrŠk÷kur Ý veislum til a­ ,,framkalla kßtÝnu og f÷gnu­". GrÝski heimspekingurinn DemˇkrÝtus fjallar um hass■ykkni, sem hann nefnir potamaugis, og segir a­ dreypt sÚ me­ vÝni og myrru til a­ framkalla ˇrß­ og ofskynjanir. Hann hefur or­ ß ■vÝ a­ ■a­ valdi stundum ,,hˇflausum hlßtrask÷llum" en sjßlfur var hann kalla­ur ,,hlßturheimspekingurinn" af samtÝmam÷nnum sÝnum.

Keltar og Germanir ■ekktu til hampjurtarinnar. ┴ri­ 1896 fannst Ý Brandenburg Ý Ůřskalandi keltneskt duftker frß ■vÝ um 500 f. Kr. Ker ■etta geymdi sand og pl÷ntuleifar af řmsu tagi, ■ar ß me­al hampfrŠ. Keltar kynntust hampjurtinni sennilega hjß Skř■um og er ßliti­ a­ dr˙Ýdar hafi nota­ hana vi­ greftrunarathafnir, blˇt og a­rar leynilegri tr˙arathafnir. Strax ß 7. ÷ld f. Kr. rŠktu­u Keltar hamppl÷ntuna til a­ vinna ˙r trefjunum ka­la og d˙ka sem ■eir fluttu Ý stˇrum stÝl til landa Mi­jar­arhafsins. Sei­menn Ůrakverja k÷stu­u ■urrku­um blˇmum kvenjurtarinnar og ÷­rum skynbreytandi gr÷sum ß eld til a­ ÷­last algleymi. Ůeir tr˙­u a­ sei­mßtturinn yr­i til ■egar jurtirnar leystust upp Ý logunum og skytu rˇtum Ý brjˇst ■eirra er ÷ndu­u a­ sÚr reyknum. Sei­prestar eins ■jˇ­bßlksins voru nefndir kapnobatai, ,,■eir sem va­a reyk", og er ßliti­ a­ m÷kkurinn sem ■eir ˇ­u Ý hafi veri­ af brenndum hampi.

"NorrŠnir sŠfarar treystu mj÷g ß afur­ir hampsins Ý vÝkingafer­um sÝnum ß 9. og 11. ÷ld. ┌r trefjum hampst÷nglanna framleiddu ■eir reipi, segld˙ka, fiskvei­inet og ■Úttihamp Ý skip sÝn."

Frjˇgreining ß jar­l÷gum sřnir a­ Engilsaxar rŠktu­u hamp Ý austurhluta Englands um 400 e.Kr. VŠntanlega fyrst og fremst vegna trefja Ý stofni pl÷ntunnar. Ůeir ■ekktu einnig grŠ­andi eiginleika hennar og notu­u hana ßsamt fj÷lda annarra jurta ■egar laga skyldi ,,heilagt smyrsl" til lŠkninga. Frankar mßtu hampinn mikils. Ůegar grafhřsi Arngunnar Frankadrottningar (d. 570 e.Kr.) var grafi­ upp og rannsaka­ reyndust jar­neskar leifar hennar hla­nar djßsnum. LÝki­ haf­i veri­ skreytt skartgripum ˙r gulli, ÝfŠrt silki og sveipa­ hampklŠ­um.

NorrŠnir sŠfarar treystu mj÷g ß afur­ir hampsins Ý vÝkingafer­um sÝnum ß 9. og 11. ÷ld. ┌r trefjum hampst÷nglanna sneru ■eir reipi, ˇfu segld˙k, ri­u­u net og ■Úttu skip sÝn me­ ■Úttihampi. Minjar um hampnotkun norrŠnna manna hafa fundist Ý Noregi og Danm÷rku. HampfrŠ komu Ý leitirnar Ý ┴subergsskipinu, vÝkingaskipi frß 850 sem fannst skammt nor­austur af T˙nsbergi vi­ Oslˇfj÷r­. FiskilÝnur og dreglar ˙r hampi hafa einnig komi­ ˙r kumlum frß hei­num si­ Ý su­vesturhluta Noregs. Leifar af hampjurtum fundust Ý setl÷gum Trelleborgar, hringvirkis ß Vestur-Sjßlandi, sem var reist um 980. ┴ ═slandi kemur hugtaki­ hampr fyrst fyrir Ý Konungsskuggsjß sem talin er vera ritu­ um 1240.

Leidd hafa veri­ r÷k a­ ■vÝ a­ Leifur EirÝksson hafi fyrstur manna bori­ hampfrŠ til meginlands AmerÝku. Tˇftir og ßh÷ld frß ■vÝ um 1000 sem fundist hafa nyrst ß Nřfundnalandi sanna b˙setu norrŠnna manna ß ■essum slˇ­um. Ekki er anna­ sřnna en a­ hampur hafi veri­ um bor­ Ý kn÷rrum VÝnlandsfaranna eins og Ý ÷­rum ˙thafssiglingum vÝkinga. Hvort ˇsßnar hampjurtir hafi vaxi­ a­ vÝkingum horfnum skal ˇsagt lßti­ en kenningin er vissulega ßhugaver­.



HŠstirÚttur
Fyrri lÝf?
Don Juan
Velheppna­ur
Uppt÷kubei­nin
Nornareglan
Erla Stefßnsdˇttir
Gildismati­
L÷glei­ing
Milton Friedman
Dˇpsirkusinn
á | ForsÝ­aá | ┴lit annarraá | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­á| Gestabˇkiná| Spjall |
ę Gu­mundur Sigurfreyr Jˇnason