demo image
| ForsÝ­aá | ┴lit annarraá | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­á| Gestabˇkiná| Spjall |
Barnauppeldi
VÝsindi
Dulspeki
FrÝm˙rarareglan
Krishnamurti
Adolf Hitler
Fyrri lÝf
Svartar messur
Nasisminn
Tantra
NornafrŠ­i
FÝkniefnamßl
MannfrŠ­i
Nř÷ld
Vi­t÷l
Ůjˇ­mßl
A­sent efni
Tantra - Lei­ alsŠlunnar

Tantra eru vÝsindin um ■roskun og fullkomnun mannsins. Tantra kennir a­ samfarir, fullnŠging og kynfer­isleg samvera gerir manninum kleift a­ varpa af sÚr ßlagahamnum og uppg÷tva sitt gu­dˇmlega e­li.

Íll tr˙arbr÷g­ mannkyns hafa Ý sÚr fˇlgin si­al÷gmßl er kve­a ß um hvernig fˇlki ber a­ haga lÝfi sÝnu. Afsta­a tr˙arbrag­anna til kynlÝfs er mj÷g frßbrug­in. Gy­ingdˇmur leggur sem dŠmi ßherslu ß a­ kynlÝf sÚ til ■ess eins a­ fj÷lga kynstofninum en ekki til ßnŠgju. KynlÝf utan hjˇnabands er tali­ synd og brot ß sßttmßla Gu­s. ═ fimmtu Mˇsebˇk segir frß ■vÝ a­ ef br˙­gumi kemst a­ raun um a­ st˙lka sÚ ekki hrein mey vi­ giftingu skuli fara me­ hana a­ h˙sdyrum f÷­ur hennar og grřta hana Ý hel.

Kristin kirkja hefur ßvallt bo­a­ fjandsamlega afst÷­u til kynlÝfs. Pßll postuli bo­a­i einlÝfi og fordŠmdi kynlÝf ■ˇ hann vi­urkenndi a­ ■a­ vŠri ill nau­syn. Hann segir Ý brÚfi sÝnu til Korintumanna:

,,Samlagist Drottni svo ■i­ ver­i­ eitt hold me­ honum en flři­ saurlifna­inn. Ůa­ er gott fyrir mann a­ snerta eigi konu. Hinum ˇkvŠntu og ekkjunum segi Úg a­ vera eins og Úg [■.e. skÝrlÝfur]."

═ sta­ una­ssemda kynlÝfsins lag­i kirkjan ßherslu ß a­ meinlŠti og kvalafřsn ß eigin holdi vŠru dygg­ir sannkristins manns og Gu­i ■ˇknanlegt.

"Tantra kennir a­ samfarir, fullnŠging og kynfer­isleg samvera grei­i fyrir gˇ­ri heilsu og dragi ˙r hr÷rnun ellinnar."

Hind˙atr˙, b˙ddadˇmur og jafnvel m˙hame­str˙ hafa mun jßkvŠ­ari afst÷­u til kynlÝfsins heldur en hin gy­ing-kristilega tr˙arhef­. ═ Kˇraninum er a­ vÝsu a­eins ein samfarastelling vi­urkennd, ■a­ er ■egar konan liggur ß maganum e­a er ß fjˇrum fˇtum og karlma­urinn tekur hana aftan frß. Kama s˙tra, handbˇk hind˙a Ý a­fer­afrŠ­i kynlÝfsins, kennir hins vegar fj÷lbreytilegar a­fer­ir til ■ess a­ stunda kynlÝf. Ůar er lřst m.a. ßtjßn samfarastellingum, ßtta afbrig­um af munngŠlum, sj÷ a­fer­um vi­ kossa, ßtta tegundum af rispum og naglaf÷rum og ■remur tegundum hˇpkynlÝfs. Kama s˙tra kennir a­ kynlÝf hafi tr˙arlegt gildi og a­ fj÷lbreytni ß svi­i kynfer­islegrar reynslu sÚ eftirsˇknarver­.

═ b˙ddadˇmi nutu flestar kynfer­islegar athafnir vi­urkenningar. B˙dda lag­i rÝka ßherslu ß kosti ■ess a­ feta hinn ,,gullna me­alveg" milli tvennra ÷fga, hˇglÝfis og meinlßtalifna­ar.

Tantra og una­ssemdir holdsins

١tt kynlÝf og a­rar una­ssemdir holdsins skipi veglegan sess me­al helstu tr˙arbrag­a Austurlanda er mikilvŠgi ■ess hvergi jafnmiki­ og hjß tantra. Tantra er svo fornt a­ uppruninn er me­ ÷llu mistri hulinn. Sumir sagnfrŠ­ingar halda ■vÝ fram a­ tantra eigi upphaf sitt a­ rekja til nor­vesturhluta Indlands ß me­an a­rir ßlÝta a­ ■a­ hafi fyrst or­i­ til Ý Afganistan e­a TÝbet. Or­i­ sjßlft er ˙r sanskrÝt og merkir ,,■a­ sem leysir ˙r ßnau­". Tantra kennir a­ ma­urinn sÚ Ý ßl÷gum. Hann samkennir sig vi­ sitt lŠgra e­li Ý sta­ ■ess a­ opna hjarta sitt fyrir Š­ri eiginleikum sßlarlÝfsins, gu­dˇmsneistanum sem Ý ÷llum břr. Tantra eru vÝsindin um ■roskun og fullkomnun mannsins. Markmi­ tantra er a­ gera manninum kleift a­ varpa af sÚr ßlagahamnum og uppg÷tva sitt gu­dˇmlega e­li. Lykilinn a­ slÝkri vitundarbreytingu er a­ finna Ý kynlÝfinu samkvŠmt kenningum tantra. Kynm÷k eru heil÷g ath÷fn er gerir einstaklingum kleift a­ bergja ß uppsprettu tilvistar sinnar. Tantra er vÝsindalegt Šfingarkerfi er notar skynfŠrin og lystisemdir holdsins til ■ess a­ ÷­last mystÝska upplifun.

"Markmi­ tantra er a­ gera manninum kleift a­ varpa af sÚr ßlagahamnum og uppg÷tva sitt gu­dˇmlega e­li. Lykilinn a­ slÝkri vitundarbreytingu er a­ finna Ý kynlÝfinu."

Flest tr˙arbr÷g­ lÝta ß Gu­ sem karlkyns. ═ samrŠmi vi­ ■etta vi­horf var getna­arlimurinn dřrka­ur Ý fornum ßtr˙na­i. Tantra leggur hins vegar meginßherslu ß kvenlegt e­li gu­dˇmsins. Gy­jan Shakti var tignu­ sem Š­sta form gu­dˇmsins. Nafn hennar ■ř­ir mßttur og h˙n var talin birtingarform hinnar kvenlegu alheimsorku sem i­kendur tantra vilja leysa ˙r lŠ­ingi me­ kynm÷kum. Tantra eru vÝ­sřn tr˙arbr÷g­. ═ tr˙arriti tantra segir svo:

,,Gu­ er einn en mennirnir nefna gu­ m÷rgum n÷fnum."

Tantra grundvallast ß einhyggju. ═ sta­ ■ess a­ lÝta ß a­ ,,andinn eigi Ý st÷­ugu strÝ­i vi­ hi­ veraldlega hold", lÝkt og gert er Ý kristindˇmi, eru hugur og hold, efni og orka, hi­ huglŠga og hlutlŠga ßlitin vera tvŠr hli­ar sama veruleika. Syndin skipar ekki stˇran sess Ý hugmyndakerfi tantra lÝkt og hjß kristninni. HelvÝti e­a eilÝf ˙tsk˙fun er ekki til Ý hugmyndaheimi tantra. Mennirnir gjalda fyrir eigin misgj÷r­ir Ý ■essu lÝfi e­a ■vÝ nŠsta og lausnin undan oki ■jßningarinnar er Ý ■eirra eigin h÷ndum. Ma­urinn er ■a­ sem hann gerir. Hann er frjßls til a­ vera sinnar eigin gŠfu smi­ur me­ ath÷fnum sÝnum og ber fulla ßbyrg­ ß eigin lÝfi.

Helgidˇmur tÝ­ablˇ­sins Ý tantra

Menningarleg ßhrif tantra nß­u hßmarki ß Indlandi ß elleftu og tˇlftu ÷ldinni. ┴ sama tÝma og Evrˇpub˙ar voru a­ kikna undan bo­um og b÷nnum pßfadˇms og beindu athygli sinni a­ ■eirri umbun e­a refsingu sem ■eir t÷ldu bÝ­a sÝn handan grafar nutu Indverjar lystisemda jar­lÝfsins, einkum una­ssemda kynlÝfsins. Ůau ÷rfßu tantrÝsku hof sem enn■ß finnast ß Indlandi sřna go­ og gy­jur Ý fj÷lskr˙­ugum samfarastellingum og lostafullum atlotum af řmsu tagi.

"═ tantra var kynlÝf me­an ß tÝ­um stendur ekki a­eins tali­ hŠttulaust heldur eftirsˇknarvert ■vÝ tali­ var a­ kynorka og lostasemi konunnar nŠ­i hßmarki me­an h˙n haf­i ß klŠ­um."

Yfirrß­ tantra voru ■ˇ skammvinn ß Indlandi. Tantra gekk Ý berh÷gg vi­ si­frŠ­i hind˙ismans en ■ar gŠtti vaxandi Ýhaldssemi Ý kynfer­ismßlum, sem var­ a­ lokum til ■ess a­ i­kendur tantra neyddust til ■ess a­ stunda tr˙ sÝna Ý leynum og gera enn. Fylgjendur tantra hafa Ýmugust ß sjßlfspÝslum eins og til dŠmis f÷stum, skÝrlÝfi og mis■yrmingum ß eigin lÝkama. Ůetta sjˇnarmi­ kemur vel fram Ý tr˙arriti tantra ■ar sem gy­jan Shakti er lßtin segja: ,,┴tr˙na­ur minn er laus vi­ sjßlfsafneitun og sßrsauka."

Ţmsir helgisi­ir tantra, eins og hˇpkynlÝf, vÝndrykkja, kj÷tßt og kynm÷k vi­ konur sem h÷f­u blŠ­ingar, hneykslu­u prestastÚtt hind˙a. Af tr˙arlegum ßstŠ­um eru samfarir vÝ­a banna­ar me­an konan hefur tÝ­ir. Konan var ßlitin ˇhrein og tÝ­ablˇ­i­ tali­ ˇhreinka lim karlmannsins. LŠknisfrŠ­in hÚlt ■vÝ meira a­ segja lengi fram a­ sviti og blˇ­ konu me­ blŠ­ingar innihÚldi eitra­ efni. N˙tÝmarannsˇknir hafa hins vegar afsanna­ ■essa kenningu. ═ tantra var kynlÝf me­an ß tÝ­um stendur ekki a­eins tali­ hŠttulaust heldur eftirsˇknarvert ■vÝ tali­ var a­ kynorka og lostasemi konunnar nŠ­i hßmarki me­an h˙n haf­i ß klŠ­um.

I­kendur tantra virtu einnig hina rÝgskor­u­u stÚttaskiptingu Indlands a­ vettugi og h÷f­u samfarir vi­ konur og karla ˙r hˇpi hinna ˇsnertanlegu sem jafnvel fˇlk ˙r lŠgstu stÚttum landsins haf­i ekkert samneyti vi­.

Jˇga og yngingarßhrif kynlÝfsins

Hinn vÝsindalegi grundv÷llur tantra er svonefnt ashtanga-jˇga e­a ßtta-greina-jˇga. Ůessir ßtta ■Šttir, sem i­kendur tantra ver­a a­ tileinka sÚr, eru: fimm si­rŠn b÷nn (yama); fimm si­rŠn bo­ (niyama); sÚrstakar lÝkamsŠfingar (asana); ÷ndunarŠfingar (pranayama); stjˇrnun skynfŠranna (pratyahara); einbeiting hugans (dharana); huglei­sla (dhyana) og loks samadhi sem er st÷­ug vi­varandi hugkyrr­ er lei­ir til hugljˇmunar og er reyndar markmi­ allrar jˇgai­kunar. Regluleg ßstundun ashtanga-jˇga skiptir sk÷pum Ý tantra. ┴n slÝkrar i­kunar nŠst enginn ßrangur. Jafnvel ■ˇtt kynm÷k samkvŠmt ßkve­num reglum sÚu meginatri­i Ý tantra ■jˇna ■au ekki tilgangi sÝnum ßn tilhlř­ilegs undirb˙nings.

Tantra leggur jafnframt ßherslu ß mikilvŠgi jßkvŠ­rar hugsunar. JßkvŠ­ hugarafsta­a er nefnd shiwa og er talin fyrirbyggja ßf÷ll og sj˙kdˇma, auka hreysti og lengja lÝfdaga einstaklingsins. ═ dag vitum vi­ a­ bjartsřni og lÝfshamingja bŠtir heilsu manna. Nřlegar rannsˇknir hafa leitt Ý ljˇs a­ framfarir krabbameinssj˙klinga fara a­ verulegu leyti eftir hugmyndum ■eim sem ■eir sjßlfir gera sÚr um getu sÝna og heilsufar.

Tantra kennir a­ samfarir, fullnŠging og kynfer­isleg samvera grei­i fyrir gˇ­ri heilsu og dragi ˙r hr÷rnunareinkennum ellinnar. Ni­urst÷­ur rannsˇkna ß hormˇnastarfsemi lÝkamans benda til ■ess a­ kynfer­isleg ÷rvun hjßlpi til vi­ a­ halda lÝkamanum ungum. ┴vinningur kynlÝfsins felst ■ˇ ekki a­eins Ý hormˇnastarfseminni. VellÝ­an er a­ mati tantra forsenda gˇ­rar heilsu og helsta uppspretta vellÝ­unar er kynfer­isleg fullnŠging.

HˇpkynlÝf og nßlŠg­in vi­ gu­dˇminn

Helgiathafnir kynlÝfsins Ý tantra eru chakra puja e­a hˇpkynlÝf og maithuna sem er Štla­ p÷rum. Chakra puja hefst ß ■vÝ a­ konurnar, sem taka ■ßtt Ý helgisi­num, afklŠ­a sig og setja kjˇla sÝna Ý sÚrstakan kassa sem er haf­ur fyrir framan anddyri hofsins. SÝ­an ganga ■Šr inn Ý hofi­ og setjast ni­ur Ý hring Ý kringum lŠrimeistarann, guru, og konu hans. Ůau střra ath÷fninni og sjß til ■ess a­ allt fari fram samkvŠmt settum reglum. Karlmennirnir fŠkka ■vÝ nŠst f÷tum og ß­ur en ■eir ganga inn Ý hofi­ taka ■eir einn kjˇl ˙r kassanum. Eigandi kjˇlsins er ■ar me­ or­inn kynfÚlagi e­a shakti karlmannsins Ý ■essari sÚrstŠ­u tr˙arath÷fn.

"Karlmennirnir fŠkka ■vÝ nŠst f÷tum og ß­ur en ■eir ganga inn Ý hofi­ taka ■eir einn kjˇl ˙r kassanum. Eigandi kjˇlsins er ■ar me­ or­inn kynfÚlagi karlmannsins."

┴­ur en lengra er haldi­ njˇta ■ßtttakendur sameiginlegrar mßltÝ­ar sem hefur tßknrŠnt gildi. Ůeir drekka rau­vÝn sem Ý frŠ­um tantra stendur fyrir helgidˇm eldsins. VÝni­ felur Ý sÚr Ýmynd hinnar alheimslegu orku. Ůa­ gle­ur mannsins hjarta, losar um h÷mlur og fŠrir hann nŠr kjarna eigin verundar. Algengara var ■ˇ a­ i­kendur tantra teygu­u bhang, mjˇlkurso­ blanda­ smj÷ri af blˇmsprotum villtra kannabisplantna e­a ganja, sambŠrilegan veig ˙r rŠktu­um blˇmsprotum kvenhampsins. Kj÷tmeti er jafnframt ß bo­stˇlum. ŮvÝ er Štla­ a­ minna ■ßtttakendur ß dřrslegan uppruna sinn og auka samkennd ■eirra me­ dřrum merkurinnar. Fiskur er borinn fram Ý sama tilgangi. Loks neyta a­ilar hˇpsins kornbrau­s sem stendur fyrir j÷r­ina og allt sem ß henni vex.

ŮvÝ nŠst kyrjar hˇpurinn tr˙arlega s÷ngva, svonefndar m÷ntrur e­a mßttaror­ sem nota­ar eru Ý huglei­slu og eiga a­ hjßlpa ■ßtttakendum a­ hverfa til dřpri vitundarvÝdda hugans. Om mani padme hum er dŠmi um m÷ntru sem hefur bŠ­i andlega og kynfer­islega merkingu. Mani ■ř­ir hvort tveggja Ý senn skartgripur og re­ur karlmanns. ┴ sama hßtt merkir padme bŠ­i lˇtusblˇm og sk÷p kvenmannsins.

Vi­ lok s÷ngsins gerir hˇpurinn ÷ndunarŠfingar ˙r jˇga og einbeitir sÚr a­ ne­stu orkust÷­ lÝkamans, mŠnurˇtarst÷­inni. SamkvŠmt frŠ­um jˇga er hinn magn■rungni lÝfskraftur, k˙ndalÝni, vafinn Ý drˇma Ý mŠnurˇtarst÷­inni. Markmi­ tantra er a­ leysa k˙ndalÝniorkuna ˙r lŠ­ingi og fß hana til ■ess a­ stÝga upp eftir hryggs˙lunni og sameinast efstu orkust÷­inni sem er Ý hvirflinum. Vi­ ■a­ myndast algleymisßstand e­a einingarvitund, einstaklingurinn kemst Ý ,,algert bindandi og ˇuppleysanlegt samband vi­ gu­ˇminn".

Ůegar ÷ndunarŠfingunum og huglei­slunni lřkur hefja a­ilar hˇpsins samfarir. Tantra leggur ßherslu ß sameining kynfŠranna sÚ ekki a­alatri­i­ heldur kŠrleikurinn, nßlŠg­in og hinn andlegi una­ur sem fylgir ßstarleiknum. Ůßtttakendur chakra puja lÝta ß hvort anna­ sem gy­jur og gu­i og hefja ■annig lÝfsnautnina til Š­ra stigs. Me­ or­um Mozarts: ,,Ma­ur og kona, kona og ma­ur, sameinu­ ver­a ■au Gu­i lÝk."

LÝkamsnudd og gŠlur Ý tantra

Maithuna fer a­ m÷rgu leyti fram ß svipa­an mßta og chakra puja nema ■a­ er eing÷ngu hugsa­ fyrir p÷r. Helgiath÷fnin hefst me­ ■vÝ a­ elskendurnir ba­a sig Ý sameiningu og ■urrka hvort ÷­ru. SÝ­an ber karlma­urinn ilmolÝu ß allan lÝkama ßstkonu sinnar og nuddar hana samkvŠmt ßkve­nu kerfi. Hann nuddar fyrst Ý sta­ hßlsinn, handleggi, brjˇst, maga, lŠri og loks fŠtur. Konan gerir slÝkt hi­ sama vi­ ßstmann sinn. Ůegar nuddi­ hefur veri­ leyst af hendi fer konan Ý rau­an slopp en karlma­urinn Ý hvÝtan. Rau­i liturinn tßknar tÝ­ablˇ­i­ en hvÝti liturinn sŠ­i karlmannsins og er hvort tveggja ßliti­ heilagt Ý tr˙arkerfi tantra. ŮvÝ nŠst er sest a­ snŠ­ingi og rau­vÝn haft me­ matnum.

A­ mßltÝ­ lokinni i­kar pari­ ÷ndunarŠfingar og huglei­slu ■ar sem athyglinni er beint a­ ne­stu orkust÷­ lÝkamans, mŠnurˇtarst÷­inni. Ůegar ■essu er loki­ afklŠ­ast ■au ß nřjan leik og sitja gegnt hvort ÷­ru ß gˇlfinu. Karlma­urinn snertir n˙ me­ fingurgˇmunum lÝkama ßstkonu sinnar ß fyrirfram ßkve­inn hßtt. Honum ber a­ snerta hjarta hennar, hvirfilinn, augun, "■ri­ja auga­" sem er ß mi­ju enni, hßlsinn og eyrnasnepla. SÝ­an kemur hann vi­ geirv÷rturnar, nafla, lŠri, hnÚ, fŠtur og loks kynfŠri konunnar. Kvenma­urinn gerir slÝkt hi­ sama vi­ elskhuga sinn. A­ ■essu loknu hefja ■au kynm÷k. ═ tantra eru kenndar fj÷lmargar samfarastellingar (asana) og ß hver og ein ■eirra a­ hafa mismunandi ßhrif ß kynfullnŠginguna og andlegan ■roska mannsins.



HŠstirÚttur
Fyrri lÝf?
Don Juan
Velheppna­ur
Uppt÷kubei­nin
Nornareglan
Erla Stefßnsdˇttir
Gildismati­
Holdleg mun˙­
Wilhelm Reich
á | ForsÝ­aá | UmrŠ­aná | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­ | Gestabˇkin |
ę Gu­mundur Sigurfreyr Jˇnason