demo image
| ForsÝ­aá | ┴lit annarraá | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­á| Gestabˇkiná| Spjall |
Barnauppeldi
VÝsindi
Dßlei­sla
Ofurnßm
Heilun
Wilhelm Reich
Dulspeki
FÝkniefnamßl
MannfrŠ­i
Nř÷ld
Vi­t÷l
Ůjˇ­mßl
A­sent efni
Wilhelm Reich - Frumkv÷­ull og hneykslunarhella

Wilhelm Reich var Ý upphafi talinn einn efnilegasti lŠrisveinn Sigmunds Freud. KynlÝfskenning Reichs, nřstßrleg me­fer­artŠkni og brautry­jandastarf ß svi­i ge­verndar- og ■jˇ­fÚlagsmßla leiddi hann fljˇtt ˙t fyrir ra­ir sßlgreinenda.

═ bˇkinni Your Body Works skilgreinir breski sßllŠknirinn David Boadella lÝfeflisme­fer­ sem ,,kerfi af a­fer­um til a­ virkja lÝforku mannsins ■egar řmis tjßningarform hennar hafa ß einhvern hßtt raskast." Hann segir einnig: ,,Me­an flest sßllŠkningarkerfi notast a­ mestu vi­ or­rŠnar a­fer­ir til a­ me­h÷ndla einkenni taugaveiklunar beinum vi­ athygli okkar a­ heildaratferli einstaklingsins. Ůannig h÷fum vi­ me­al annars ßhuga ß spennumynstri lÝkamans, hreyfihŠfni og hrynbundnu ferli hans, eins og til dŠmis ÷nduninni."

Dr. Wilhem Reich og mikilvŠgi kynlÝfsins

LÝfeflisme­fer­ hefur vaxi­ upp ˙r verkum og starfi dr. Wilhelms Reich. Wilhelm Reich fŠddist ßri­ 1897 ß sveitabřli vi­ landamŠri Ungverjalands og AusturrÝkis. Ůegar Reich stunda­i nßm Ý lŠknisfrŠ­i vi­ hßskˇlann Ý VÝnarborg rita­i hann Ý dagbˇk sÝna:

,,Ef til vill strÝ­ir si­gŠ­isvitund mÝn gegn ■vÝ en hva­ sem ■vÝ lÝ­ur ■ß hef Úg ˙t frß minni eigin reynslu og athugun ß sjßlfum mÚr og ÷­rum komist a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ kynfer­islÝf sÚ s˙ mi­ja er allt fÚlagslÝf, sem og innra lÝf einstaklingsins, snřst Ý kringum."

Ůessi hugsun ßtti eftir a­ mˇta vÝsindast÷rf hans framan af og lei­a hann inn ß brautir sem engan ˇra­i fyrir, allra sÝst hann sjßlfur.

"SamkvŠmt kenningum Reichs felur heilbrig­ kynfullnŠging Ý sÚr mun˙­arkenndan skjßlfta alls v÷­vakerfisins, tilfinningalegt ßstrÝki og vitundarlegt algleymisßstand."

┴ nßmsßrum sÝnum kynntist hann starfi Sigmunds Freud og a­eins 23 ßra gamall gekk hann Ý Samband sßlgreinenda og var­ fljˇtlega einn efnilegasti nemandi Freuds. ═ starfi sÝnu sem sßlgreinandi var­ Reich sannfŠr­ur um a­ meginors÷k taugaveiklunar vŠri truflun ß orkub˙skap einstaklingsins. Reich ger­i rß­ fyrir ■vÝ a­ orkan, sem hÚr Štti hluti a­ mßli, vŠri orka kynhneig­anna og vŠri lÝffrŠ­ilegs e­lis. Heilbrigt kynlÝf er ■ess vegna forsenda almenns heilbrig­is Ý ge­heilsufrŠ­i Reichs.

Truflun ß ■essari nßtt˙rulegu starfsemi er hins vegar algeng Ý n˙tÝmasamfÚlagi. FÚlagslegar rannsˇknir hafa leitt Ý ljˇs a­ margar konur fß ekki fullnŠgingu og ■ˇ karm÷nnum rÝsi hold og ■eir fßi sß­lßt ■ß er kynlÝfsßnŠgjan oft fjarverandi. ┴stŠ­urnar taldi Reich me­al annars vera v÷ntun Ý bernsku ß ■eirri ßnŠgju sem lÝkamssnerting veitir ßsamt almennri tilhneigingu til a­ bŠla tilfinningalega og kynfer­islega tjßningu Ý fj÷lskylduger­ n˙tÝmans.

SamkvŠmt kenningum Reichs felur heilbrig­ kynfullnŠging Ý sÚr mun˙­arkenndan skjßlfta alls v÷­vakerfisins, tilfinningalegt ßstrÝki og vitundarlegt algleymisßstand. Hlutverk hennar er algj÷r afhle­sla hinnar lÝffrŠ­ilegu orku. Ůegar slÝk afhle­sla ß sÚr ekki sta­ s÷kum lÝkamlegra og tilfinningalegra hafta ver­ur til umframorka. Umframorkan ver­ur sÝ­an aflgjafi taugaveiklunar og fŠr me­al annars ˙trßs Ý formi v÷­vaspennu, kvÝ­a, ßrßsarhneig­ar og řmissa sßllÝkamlegra sj˙kdˇma.

Wilhelm Reich - Frumkv÷­ull heildrŠnna lŠkninga

Wilhelm Reich (1897-1957) var austurrÝskur vÝsindama­ur sem ■rˇa­i ß kerfisbundinn hßtt heillandi og umdeilda kenningu um alheimslega lÝfsorku sem hann nefndi orgon. Strax ß fjˇr­a ßratugnum sag­i hann fyrir um stˇrfelldar breytingar Ý kynfer­ismßlum og samskiptum innan hjˇnabandsins og fj÷lskyldunnar. Hann setti fram djarfar till÷gur var­andi uppeldismßl, menntamßl og stjˇrnmßl sem fyrst n˙ er veri­ a­ taka til alvarlegrar umhugsunar. Uppg÷tvanir hans ß svi­um eins og lŠknisfrŠ­i, lÝkamstjßningu og sambandi lÝkama og hugar hafa haft dj˙p ßhrif ß vÝsindi og menningu okkar tÝma.

Reich taldi ■vÝ mikilvŠgt a­ endurheimta hjß skjˇlstŠ­ingum sÝnum nßtt˙rulega hŠfileika til ßsta. ═ upphafi nota­i hann sßlgreiningara­fer­ Freuds en uppg÷tva­i fljˇtt annmarka hennar.

Hlutverk skapger­arbrynjunnar

Sßlgreining var upphaflega bein t˙lkun ß frßs÷gn sj˙klingsins. Markmi­ hennar var a­ finna rŠtur vandans Ý bŠldri tilfinningareynslu bernskußranna. Fljˇtlega kom ■ˇ Ý ljˇs a­ upprifjun ß l÷ngu gleymdri bernskureynslu haf­i engan bata Ý f÷r me­ sÚr nema hin innibyrg­a tilfinning kŠmi fram af endurnřju­um krafti. Freud breytti ■ess vegna me­fer­inni me­ ■vÝ a­ leggja meginßherslu ß a­ řta undir endurlifun tilfinningatengdra minninga. Margir sj˙klinga hans voru ß hinn bˇginn ˇfŠrir um a­ komast Ý samband vi­ tilfinningar sem ■eir h÷f­u ßralangt haldi­ Ý skefjum. Eitthva­ virtist koma Ý veg fyrir slÝka endurlifun. Freud nefndi ■essa mˇtst÷­u sj˙klingsins gegn eigin bata ,,vi­nßm" og olli ■a­ miklum vandkvŠ­um Ý me­h÷ndluninni.

Wilhelm Reich var fyrsti kennima­ur sßlgreiningar til a­ uppg÷tva e­li vi­nßmsins og finna ßhrifarÝka lei­ til a­ yfirvinna ■a­. Honum var­ ljˇst a­ einstaklingurinn nřtir umframorkuna, sem ß­ur var minnst ß, til ■ess a­ mynda skapger­arbrynju (character armor), ■. e. kerfi skapger­areinkenna sem verndar hann gegn tifinningum og hneig­um sem hann vill ekki sřna. HÚr er ßtt vi­ dŠmiger­ einkenni einstaklings - svo sem raddhreim, augnarß­, kŠki, lÝkamshreyfingar og anna­ fas - sem eru varanleg og au­kenna hann frß ÷­rum ■ˇtt a­stŠ­ur og umhverfi kunni a­ breytast. Ůannig getur til dŠmis ofaukin hjßlpsemi bori­ vott um v÷rn gegn pyntingarlosta e­a ßrßsargirni.

Skapger­arbrynjan hefur heftandi ßhrif ß einstaklinginn og veldur ■vÝ a­ hann bregst vi­ sÝbreytilegum a­stŠ­um ß fyrirfram ßkve­inn hßtt. Hann er hß­ur ßkve­inni persˇnumˇtun og ß erfitt me­ a­ breyta vi­mˇti sÝnu og vi­br÷g­um Ý samskiptum vi­ anna­ fˇlk. LÝf hans er bundi­ fj÷trum vanans og Ý sta­ raunverulegrar lÝfsgle­i ver­ur vart vi­ depur­ og daufingjahßtt. Persˇnan veit ekki hva­ h˙n vill e­a hefur ekki lengur dug til a­ skapa sÚr markmi­ og koma ■eim Ý framkvŠmd. Orkuleysi og ˇttinn vi­ a­ taka ßhŠttur og ■egar betur er a­ gß­ ßbyrg­ ß eigin lÝfi ver­ur allsrß­andi.

Skapger­argreining ver­ur til

═ framhaldi af ■essari uppg÷tvun tˇk Wilhelm Reich a­ ■rˇa eigin a­fer­ir til a­ rj˙fa skapger­arbrynjuna. Hann gagnrřndi hef­bundna sßlgreiningu fyrir a­ leggja ofurßherslu ß munnlega tjßningu og a­ třna sÚr Ý frŠ­ilegri skilgreiningu ß fortÝ­inni. Ůess Ý sta­ hvatti hann skjˇlstŠ­inga sÝna til ■ess a­ beina spjˇtum sÝnum a­ ■vÝ sem er a­ gerast hÚr og n˙. Til mˇtvŠgis vi­ hef­bundnar freudÝskar a­fer­ir tˇk Reich a­ veita lÝkama og heildaratferli sj˙klingsins athygli. ┌t ˙r ■vÝ las hann řmislegt sem kom honum a­ gagni Ý me­fer­inni.

"Wilhelm Reich var fyrsti kennima­ur sßlgreiningar til a­ uppg÷tva e­li vi­nßmsins og finna ßhrifarÝka lei­ til a­ yfirvinna ■a­."

Ůessi sßllŠkningara­fer­ var nefnd skapger­argreining (Character Analysis) og haf­i a­ markmi­i a­ gera sj˙klinginn me­vita­an um skapger­arbrynju sÝna, e­li hennar og tilkomu. Ůegar vel tˇkst til ßtti sÚr ekki a­eins sta­ vÝ­tŠk breyting ß persˇnuleikanum heldur jafnframt ß lÝkamanum. Langvarandi v÷­vaspennu lÚtti, ˇheppileg lÝkamssta­a breyttist, hreyfihŠfni jˇkst og ÷ndunin dřpka­i. Ůetta kom ß ˇvart ■vÝ fram a­ ■eim tÝma h÷f­u sßlfrŠ­ingar og ge­lŠknar ekki gert sÚr grein fyrir hlutverki lÝkamans Ý bŠlingu tilfinninga.

Hemlakerfi lÝkamans

Wilhelm Reich hˇf n˙ nßkvŠma rannsˇkn ß spennußstandi v÷­va Ý lÝkama sj˙klinga sinna. Hann var­ ■ess vÝs Ý starfi sÝnu a­ margir sj˙klinganna h÷f­u lÝflausa framkomu, lÝkt og e­lileg starfsemi ■eirra vŠri h÷mlu­ ß ÷llum svi­um. Kynfer­islÝf ■eirra haf­i ekki einungis raskast og starfsgetan be­i­ hnekki heldur var ÷ndunin hamin. Rannsˇknir Reich leiddu Ý ljˇs a­ v÷­vakerfi­ er oft nota­ sem hemlakerfi til a­ st÷­va framrßs tilfinninga. Me­ ■vÝ a­ hemja ÷ndunina og spenna v÷­va, sem hafa mest me­ tjßningu a­ gera, myndast samfelld v÷­vabrynja (muscular armor) sem byrgir inni upplifun sem ekki mß sřna. Mismunandi spennumynstur einstaklinga endurspegla hvernig ■eir breg­ast vi­ umhverfi sÝnu og segir til um hvernig samskiptum ■eirra vi­ foreldra og nßkomna var hßtta­. Ůannig mß lÝta ß v÷­vabrynjuna sem birtingarform bernskureynslunnar. ┴ sama hßtt og ÷ll reynsla einstaklingsins er skrß­ einhvers sta­ar Ý heilaberkinum og hŠgt er a­ framkalla hana aftur me­ til dŠmis vŠgum rafstraumi er ÷ll bŠld tilfinningareynsla geymd Ý v÷­vunum.

Ůetta skřrist betur me­ einf÷ldu dŠmi. Barn sem getur ekki grßti­ vegna nßlŠg­ar foreldra sinna e­a ÷­rum ors÷kum st÷­var grßtinn me­ ■vÝ a­ bÝta saman t÷nnunum, herpa v÷­va Ý hßlsi og kvi­i og spenna a­ra v÷­va er tŠkju annars ■ßtt Ý grßtinum. Ef ■etta gerist oft myndast ß ■essum st÷­um langvarandi v÷­vaspenna er ver­ur brßtt ˇme­vitu­ ßsamt hinni upprunalegu tilfinningu sem hefur veri­ bŠld. ┴ fullor­insßrum Štti slÝk manneskja erfitt me­ a­ grßta og tjß tilfinningar sÝnar a­ ÷­ru leyti. V÷­var Ý hßlsi, brjˇsti og kvi­i eru herptir og ÷ndunin hamin. Hin bŠlda tilfinning, ■a­ er orka hennar, situr ■annig Ý strengdum v÷­vum lÝkamans. Me­ ■vÝ a­ losa um v÷­vaspennuna og koma ß e­lilegri ÷ndun brřst tilfinningin fram og spennußstand v÷­vanna fŠrist Ý e­lilegt horf.

Wilhelm Reich og sonur hans Peter Reich

Reich, ßsamt syni sÝnum Peter. Eitt merkasta framlag Reich til ge­lŠknisfrŠ­innar er uppg÷tvun v÷­vabrynjunnar. V÷­vabrynja er samfellt mynstur spenntra og slappra v÷­va sem einstaklingurinn myndar sem v÷rn gegn afneitu­um tilfinningum, einkum kvÝ­a, řg­ og kynfer­islegri ÷rvun. V÷­vabrynjan er li­skipt og greinist Ý sj÷ hluta sem ganga ■versum ß lÝkamann frß h÷f­i til fˇta. Me­ ■vÝ a­ losa um v÷­vaspennuna og koma ß e­lilegri ÷ndun brřst tilfinningin fram af endurnřju­um krafti.

┌r vi­jum v÷­vabrynjunnar

Frekari rannsˇknir leiddu Ý ljˇs a­ einstaklingar mynda sem v÷rn gegn afneitu­um tilfinningum, einkum kvÝ­a, řg­ og kynfer­islegri ÷rvun, sj÷ belti af spenntum v÷­vum sem ganga ■versum ß lÝkamann frß h÷f­i til fˇta. Reich uppg÷tva­i a­ au­veldast er a­ veita bŠldum tilfinningum jßkvŠ­a ˙trßs me­ ■vÝ a­ vinna beint me­ strengda v÷­va lÝkamans. V÷­vabrynjan er li­ku­ me­ sÚrst÷kum hreyfingum, ÷ndun, nuddi og fleiru. Yfirleitt er byrja­ efst me­ h÷fu­- og andlitsv÷­va og unni­ ni­ur eftir lÝkamanum og enda­ ß stj÷rfum v÷­vum mja­magrindarinnar. Reich nota­i einkame­fer­ Ý ■essum tilgangi.

┌tlistun Reichs ß v÷­vabrynjunni og ■Šr lei­ir sem hann ■rˇa­i til a­ losa fˇlk ˙r vi­jum hennar er af m÷rgum talin eitt merkasta framlagi­ til sßllŠkninga ß ■essari ÷ld. A­fer­ir hans ■ykja gefa skjˇtan og vÝ­tŠkan ßrangur. Ůrßtt fyrir ■a­ notfŠra sßlfrŠ­ingar sÚr ekki ■essa ■ekkingu. Flestir ■eirra lßta sÚr nŠgja me­fer­artŠkni sem byggir ß vi­t÷lum og atferlismˇtun og lŠtur lÝkamann a­ ÷llu leyti afskiptan.

┴steytingarsteinn og hneykslunarhella

═ sßlarfrŠ­i ■eirra tÝma skorti alla hef­ fyrir nßlgun Reichs og mŠtti h˙n ■vÝ litlum skilningi. ┴hersla hans ß mikilvŠgi lÝkamlegrar mun˙­ar og hlutverk samfÚlagsins Ý a­ hindra kynfer­islega tjßningu fˇr fyrir brjˇsti­ ß m÷rgum broddborgurunum. Freud var or­inn ■reyttur ß ÷llu fja­rafokinu Ý kringum Reich og ekki sÝst ■egar starfsfÚlagar hans fˇru a­ kvarta undan ■vÝ a­ Reich ,,snerti" skjˇlstŠ­inga sÝna. Ůa­ ■ˇtti einnig meiri hßttar hneyksli ■egar Reich hˇf vÝsindalega athugun ß ßhrifum kossa, atlota og annarrar kyn÷rvunar ß lÝkamann. ┴kve­nir a­ilar innan Sßlgreiningarsambandsins tˇku a­ grafa undan Reich. Sß or­rˇmur gekk fj÷llunum hŠrra a­ Reich frˇa­i kvensj˙klingum sÝnum og skipuleg­i kynsvall ß laun.

Uppg÷tvanir Reichs ß svi­i kynfer­ismßla, lÝkamstjßningar og sambands hugar og lÝkama ■ˇttu stinga Ý st˙f vi­ kennisetningu Freuds. Ge­lÝkamsme­fer­ Reichs haf­i einnig sett hann ˙t fyrir ra­ir sanntr˙a­ra sßlgreinenda. RˇttŠkar stjˇrnmßlasko­anir Reichs og ˇvŠgin gagnrřni ß nasismann olli ugg hjß Freud og fylgism÷nnum hans. ,,Vel metnir" me­limir vÝsindafÚlaga sk÷mmu­ust sÝn fyrir Reich vegna ■ess a­ hann tˇk ■ßtt Ý mˇtmŠlag÷ngum, ˙tbřtti dreifibl÷­um ß g÷tuhornum og gekk Ý h˙s me­ s÷fnunarbauka til styrktar ekkjum sem misst h÷f­u menn sÝna Ý ofbeldisa­ger­um nasista. Um ■etta leyti voru flestir b˙nar a­ fyrirgefa Freud fyrir a­ hafa uppg÷tva­ kynvitund barna og hann var ˇ­um a­ ÷­last almenna vi­urkenningu. Reich var ■vÝ til vandrŠ­a.

Sex-Pol

Til a­ vega upp ß mˇti Ýt÷kum Hitlers me­al Šskunnar opna­i Reich kynfrŠ­slust÷­var fyrir ungt fˇlk. Ůar flutti hann fyrirlestra um kynfer­ismßl, barnauppeldi, fj÷lskylduna og breytt samlÝfsform. Hann ger­i kr÷fur um frjßlsari skilna­arl÷ggj÷f, frjßlsan a­gang a­ getna­arv÷rnum og jafnrÚtti homma og lesbÝa, svo eitthva­ sÚ nefnt.

Dr. Sigmund Freud ß efri ßrum

┴ nßmsßrum sÝnum kynntist Wilhelm Reich starfi Sigmunds Freud og a­eins 23 ßra gamall gekk hann Ý Samband sßlgreinenda og var­ skjˇtlega efnilegasti nemandinn.

═ samvinnu vi­ Komm˙nistaflokk Ůřskalands hratt hann af sta­ Sex-pol, fj÷ldahreyfingu um kynfer­islegar ˙rbŠtur. Lei­togar komm˙nista reyndust hins vegar vera jafnstÝfir og kynfer­islega bŠldir og fj÷ldinn sem ■eir vildu frelsa. Ůegar rˇttŠkni Reichs haf­i gengi­ fram af hugmyndafrŠ­ingum flokksins lÚtu ■eir af stu­ningi vi­ hann og rit hans voru tekin ˙r umfer­. Ůeir lřstu ■vÝ yfir a­ ,,kynfer­isleg bŠling ■ekktist a­eins me­al borgarastÚttarinnar" og a­ ,,starf Reichs saurga­i hinn byltingarsinna­a anda". Wilhelm Reich var ■vÝ rekinn ˙r Komm˙nistaflokki Ůřskalands ßri­ 1932.

┴ri sÝ­ar var hann jafnframt rekinn ˙r Al■jˇ­asambandi sßlgreinenda. Ůegar stjˇrnarmenn sambandsins frÚttu a­ Reich hef­i gerst svo ˇsvÝfinn a­ ˙tvega unglingum getna­arvarnir ■ˇtti ■eim nˇg um.

Ofsˇttur hugsu­ur

Sk÷mmu sÝ­ar var hann eftirlřstur af nasistum ■vÝ ˙tlistun hans ß fj÷ldasßlfrŠ­i fasismans var ■eim ekki a­ skapi. Vegna ofsˇkna nasista hr÷kkla­ist Reich til Danmerkur. Ůar var honum lřst sem ,,j˙­skum klßmhundi", me­al annars vegna ■ess a­ hann var ekki me­mŠltur h÷r­um refsingum sem svari vi­ sjßlfsfrˇun barna. Hann fˇr ■vÝ til SvÝ■jˇ­ar en fÚkk litlu betri mˇtt÷kur ■ar ■vÝ řmsir lŠknar og sßlfrŠ­ingar t÷ldu a­ ,,heppilegra vŠri fyrir l÷gregluna a­ vÝsa ■essum ÷fugugga ˙r landi ß­ur en hann tŠki vi­ a­ spilla sakleysi sŠnskrar Šsku".

"┴kve­nir a­ilar tˇku a­ grafa undan Reich. Sß or­rˇmur gekk fj÷llunum hŠrra a­ hann frˇa­i kvensj˙klingum sÝnum og skipuleg­i kynsvall ß laun."

Hann sß ■ann kost vŠnstan a­ flytja til Noregs. Ůar var hann lßtinn ˇßreittur ■anga­ til hann uppg÷tva­i ß­ur ˇ■ekkta lÝfsorku sem hann nefndi orgon. Norsk dagbl÷­ nÝddu ■essa uppg÷tvun ni­ur me­ flennistˇrum fyrirs÷gnum eins og GUđ REICH SKAPAR L═F. Ţmiss konar ˇhrˇ­ur og sl˙­ur fylgdi sÝ­an daglega Ý kj÷lfari­. Reich svara­i ■essu engu en ßkva­ ■ess Ý sta­ a­ flytja til BandarÝkjanna. Vi­ komuna til New York var hann handtekinn og ßkŠr­ur fyrir a­ vera nasisti! Honum var sÝ­an sleppt eftir stutt gŠsluvar­hald.

Orgon-rannsˇknir Wilhelms Reich

═ BandarÝkjunum fÚkk hann a­ starfa Ý fri­i framan af. Hann hˇf n˙ af miklum mˇ­i rannsˇknir ß e­li orgon-orkunnar. Fljˇtlega haf­i hann fundi­ raunvÝsindalegar a­fer­ir til a­ mŠla lÝforkuna, gera hana sřnilega og safna henni saman. Reich hanna­i sÚrstakan lÝforkusafnara (orgone accumulator) sem nota mß til ■ess a­ hla­a lÝkamann upp af orgoni. Ůessi safnari var sÝ­an nota­ur til rannsˇkna ß krabbameini og til a­ stemma stigu vi­ margs konar sj˙kdˇmum sem hef­bundnar lŠknisa­fer­ir dug­u lÝtt til.

BandarÝskir lyfjaframlei­endur frÚttu af ßrangri Reichs og tˇku a­ ˇttast um hag sinn. Ůeir kŠr­u Reich fyrir brot ß skottulŠkningal÷ggj÷finni ß ■eirri forsendu ,,a­ lÝforkulŠkningar geta ekki nß­ ßrangri ■ar sem engin lÝforka er til"! Wilhelm Reich var dŠmdur Ý tveggja ßra fangelsi og ÷ll helstu ritverk hans brennd ß bßli, fyrst ßri­ 1957 og sÝ­an ßri­ 1962. Ůß h÷f­u ˙tgßfur stŠrstu verka hans veri­ banna­ar Ý ■remur rÝkjum, Ůřskalandi, SovÚtrÝkjunum og BandarÝkjunum, sem augljˇs ˇgnun vi­ ÷ryggi og velfer­ mannkyns. Allir lÝforkusafnarar sem nß­ist Ý voru jafnframt ey­ilag­ir. SmÝ­i ■eirra og notkun, hvort sem var til lŠkninga e­a vÝsindarannsˇkna var stranglega b÷nnu­.

Wilhelm Reich lÚst af hjartaßfalli ßri­ 1957 Ý bandarÝsku alrÝkisfangelsi.

LÝtill orgonsafnari sem nota­ur er til tilrauna. Orgon-safnarinn hefur ■rj˙ l÷g af lÝfrŠnum og ˇlÝfrŠnum efnum. Vi­urinn dregur orgonorkuna a­ sÚr ß me­an jßrnplatan kastar henni frß sÚr. Margt bendir til a­ orgon sÚ sama fyrirbŠri­ og Forn-Indverjar nefndu ,,prana", Karl von Reichenbach skřr­i ,,od" og r˙ssneskir vÝsindamenn nefna ,,bÝoplasma".

SamtÝmaßhrif Wilhelms Reich

Eftir dau­a Reichs ■rˇu­u nemendur hans lÝfsstarf hans Ý řmsar ßttir. Dr. Walter Hoppe starfar Ý ═srael vi­ rannsˇknir ß notagildi orgon-orkunnar og hefur nß­ eftirtektarver­um ßrangri Ý krabbameinslŠkningum. Dr. Alexander Lowen er upphafsma­ur lÝfeflislŠkninga og breski sßllŠknirinn David Boadella hefur skapa­ ßrangursrÝkar a­fer­ir Ý einkame­fer­ og hˇpvinnu. Boadella hefur haldi­ nokkur nßmskei­ hÚrlendis og sřnt ß snilldarlegan hßtt ,,hvernig lÝkaminn segir hug sinn". Charles Kelley tvinna­i saman lÝfeflisme­fer­ Reichs og augna■jßlfun dr. W.H. Bates og hefur ■rˇa­ lei­ir til ■ess a­ rß­a bˇt ß nŠrsřni, fjarsřni og sjˇnskekkju. Gestalt-me­fer­, Rolfing og frumˇpslŠkningar Arthurs Janov, ßsamt ˇgrynni af ÷­rum sßllÝkamlegum a­fer­um, eru jafnframt undir miklum ßhrifum frß Reich.

"Fljˇtlega haf­i Reich fundi­ raunvÝsindalegar a­fer­ir til a­ mŠla lÝforkuna, gera hana sřnilega og safna henni saman."

ËlÝkt Reich hafa flestir sporg÷ngumenn hans unni­ me­ hˇpa og notfŠrt sÚr ■annig m÷guleika venjulegs fˇlks til a­ hafa jßkvŠ­ ßhrif hvert ß anna­. LÝfefli er ■ess vegna ekki a­eins me­fer­ vi­ taugaveiklun heldur einnig heppileg sßlvaxtarlei­ fyrir alla sem vilja au­ga lÝf sitt. ═ formi nßmskei­a er unni­ me­ řmsar a­fer­ir sem mi­a a­ ■vÝ a­ veita bŠldum tilfinningum jßkvŠ­a ˙trßs og auka sjßlfskennd samfara lÝkamlegri vellÝ­an. Nßmskei­in gefa fˇlki innsřn Ý eigi­ tilfinningalÝf og Šfa ■a­ Ý a­ tjß sig af hreinskilni. Margir taka reglulega ■ßtt Ý slÝkum nßmskei­um ß me­an a­rir i­ka Šfingar ■eirra Ý heimah˙sum.

Ůrßtt fyrir a­ Wilhelm Reich hafi hloti­ uppreisn Šru og kenningar hans njˇti vaxandi vir­ingar um heim allan skortir enn■ß ß a­ fagmenn kunni a­ beita ■eim. Ůetta ß einkum vi­ uppg÷tvanir hans ß eigindum orgon-orkunnar. Kynslˇ­ir ■essa ßr■˙sundar eiga vŠntanlega eftir a­ fŠra sÚr ■essa merku uppg÷tvun Ý nyt.

Heimildir:
Wilhelm Reich: The Function of the Orgasm. New York: Bantam, 1967. Wilhelm Reich: Selected Writings. New York: Noonday Press, 1969. Elsworth F. Baker: Man in the Trap. New York: Avon, 1967. W. Edward Mann: Orgone, Reich & Eros. New York: Touchstone, 1973.



R˙nagaldur
Hass & heilsa
Milton Friedman
FÝkniefnasirkusinn
Gy­jan MarÝ˙ana
Erla Stefßnsdˇttir
Sturla Jˇnsson
Ofurnßm
Uppeldismist÷k
FŠ­ingareynslan
Streita barna
Holdleg mun˙­
Heilun
á | ForsÝ­aá | ┴lit annarraá | Um h÷fundinná | T÷lvupˇsturá | Tenglasafni­á| Gestabˇkiná| Spjall |
ę Gu­mundur Sigurfreyr Jˇnason